EHFF-projektet JAMBAY har kortlagt havbunds-naturen i Jammerbugten og undersøgt presset fra de forskellige fiskerier på bundlevende fisk. De nye resultater viser store områder af blandet havbund med sand, sten og sten-rev og dokumenterer, at bomtrawl er skadeligt for de sårbare levesteder.
Det skriver DTU Aqua
En ny rapport fra DTU Aqua og GEUS kortlægger havbundsnaturen ud for Nordjylland og viser, at bomtrawling har alvorlige konsekvenser for havmiljøet.
Bomtrawl ødelægger sårbare havbundshabitater som stenrev og koraldyr, der kan tage årtier at gendanne.
Hollandske bomtrawlere, som begyndte fiskeri i Jammerbugten i 2017, skaber konflikter med danske fiskere og presser fiskebestande som rødspætter, der er gået markant tilbage.
Rapporten foreslår økosystembaseret forvaltning og scenarier for fiskerilukninger for at beskytte havbundens natur og sikre bæredygtigt fiskeri.
Om JAMBAY-projektet
Undersøgelserne i JAMBAY-projektet har fundet sted fra marts til december 2023 ledet at DTU Aqua og med GEUS som projektpartner. Mere end 100 forskere og konsulenter fra forskellige institutioner har været involveret i arbejdet.
Rapporten ”Mapping of seabed habitats and impacts of beam trawling and other demersal fisheries for spatial ecosystem-based management of the Jammer Bay (JAMBAY)” er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Fiskeristyrelsen i Danmark.