Norge har de sidste par år eksporteret fisk for flere milliarder kroner til Rusland. Overvejende laks, men også fisk som lodde og sild samt andre fiskeriprodukter er sendt over grænsen til den store nabo i øst, hvilket gør Rusland til et meget vigtigt eksportmarked for nordmændene.
Emnet er da også flittigt blevet debateret i de norske medier de senere dage og det norske Nærings- og Fiskeridepartement arbejder netop nu med tiltag, som skal modvirke den russiske boykot af norsk opdrætsfisk.
Der arbejdes med ordninger
- hvor man kan beholde fiskene længere i havdambrugene
- hvor den norske akvakultur, kan overføre kvoter til næste år
- hvor fiskerne får kvotefleksibilitet, ved at flytte kvote til næste års fiskeri.
Der er sendt en henvendelse afsted til EU om lempelser og en direkte nedsættelse af import-tolden på norske fisk til EU, hvilket sammenlagt gerne skulle afhjælpe branchen, i tilfældet afsætningen svigter.
EUs tiltag mod Rusland, støttes af Norge
Trods de dystre udsigter for fiskebranchen i Norge, støtter den norske udenrigsminister Børge Brende (H) og den norske regering helt op om EU’s tiltag mod Rusland, efter urolighederne i Ukraine.
Stortinget i Norge følger også den linje som udenrigsministeren har lagt overfor Rusland. Den samme linje og reaktion, som EU netop har indført overfor Rusland, indføres således også fra Norsk side, som svar på Ruslands brud på grundlæggende principper i FN pagten.
Det norske Nærings- og fiskeridepartementet har inviteret den norske fiskerinæring til et møde på torsdag for at diskutere konsekvensene af Russlands importforbud.