Norges største trawlerselskab, Havfisk ASA, har placeret en nybygningsordre på 325 mio NOK til Vard Holdings Limited for design og konstruktion, af en 80 meter lang trawler.
Prototypen af det nye fartøj er Vard´s eget design og byder på flere nyheder, blandt andet to separate lastrum til både nedkølet og frossen fisk, en fuldt operationsdygtig fiskefabrik, med en frysekapacitet på helt op til 80 tons pr. døgn.
Havfisk har ønsket et fartøjet med en god fangstkapacitet, til både hvid fisk og rejer. Samtidig har man ønsket, at alt fra fiskeaffald og fraskær bliver udnyttet fuldt ud.
VARD 8-series
Med udviklingen af den nye type trawler, har VARD Design taget innovative løsninger med og miljømæssig bæredygtighed til et højere niveau indenfor fiskeriet. Samtidig har VARD haft målrettet fokus på sikker og energibesparende drift, med en høj effektivitet samt ergonomisk rigtig godshåndtering og selvfølgelig et sikkert øje for besætningens komfort og velvære.
Skroget vil blive bygget på et af Vard´s ti værfter, Braila Shipyard i Rumænien og leveringen vil finde sted i første kvartal 2018.
Ny »State of the art« trawler.
Vard´s CEO og administrerende direktør Roy Reite udtaler i en kommentar på hjemmesiden om ordren, »Vi er beærede over endnu engang at være udvalgt til at designe og bygge en ny »state-of-the-art« trawler til Havfisk. Vi sætter stor pris på det glimrende samarbejde, vi oplevede i første designfase, og ser frem til at fortsætte det gode arbejde sammen med holdet fra Havfisk ASA.«
Vard har tidligere udviklet en serie af tre fiskerfartøjer for Havfisk ASA. Gadus Poseidon, Gadus Njord og Gadus Neptun blev leveret i 2013 og henholdvis i 2014.
VARD er en af R03;R03;de helt store globale skibsdesignere og skibsbyggere, indenfor offshore og specialiserede fartøjer, som anvendes i offshore olie og gas efterforskningen til produktion og olierelaterede selskaber. Hovedsædet er i Norge selskabet beskæftiger 10.000 medarbejdere, VARD driver ti skibsværfter, herunder fem i Norge og to i Rumænien samt to i Brasilien og et i Vietnam.