I de fleste danske fjorde er fiskerierhvervet stort set forsvundet, men det har tidligere spillet en stor rolle. DTU Aqua har gravet i gamle rapporter og undersøgt fiskeriets omfang i udvalgte fjorde for 120 år siden.
Omkring år 1900 fandtes der et rigt fiskerliv i og omkring de danske fjorde. Både fiskeriet og de dertil hørende fangster så en del anderledes ud end i dag. Det viser historiske fiskeridata, som DTU Aqua har studeret.
Der blev benyttet mange forskellige typer af fiskeriredskaber, og der var ofte mange fiskere tilknyttet fiskeriet i og omkring fjorden. Silde-, åle- og torskefiskeriet var særligt dominerende i fjordene, men også fiskeri efter fladfisk som pighvar, tunger, rødspætter og skrubber var udbredt. Drivkvasen (billede 4) var et hyppigt benyttet fartøj til at drive med vod over havbunden uden at skrabe den.
I Horsens og Vejle Fjorde var fiskeriet omkring år 1900 særlig domineret af sild. Der blev i gennemsnit bragt over 200 tons sild i land om året i Horsens Fjord (figur 1). Sild blev på daværende tidspunkt primært fanget i bundgarn (billede 1 og 2) om foråret og i drivgarn om efteråret. Til sammenligning landede man 78 tons sild i hele Kattegat i 2023.
Om analysen af historiske fiskeridata
DTU Aqua har for Miljøstyrelsen digitaliseret fiskeridata fra 1888 og frem, hvilket gør det muligt at sammenligne historiske og nutidige data om fiskebestande. Data viser, at der tidligere blev fanget langt større mængder fisk i danske fjorde. For eksempel blev der omkring år 1900 fanget over 100 tons ål årligt i Roskilde Fjord, mens der i 2023 kun blev landet 9 tons ål i hele Kattegat. Torskefangster var også betydeligt større dengang, med op til 50 tons årligt i enkelte fjorde. I dag er fiskeriet i de danske fjorde kraftigt reduceret, og kun få erhvervsfiskere er tilbage, primært med ruser og garn.
Hent DTU Aqua-rapporten »Udvikling i fiskebestande baseret på historiske fiskeridata« i DTU-Aqua-rappporter
Du kan læse hele artiklen i Fiskepleje.dk her
