Folketingets uafhængige revisionsmyndighed fremkommer i den netop udsendte »Fiskekvote-rapport« med en usædvanlig skarp og hård kritik af det ansvarlige ministerium og dets embedsmænd, der efter Rigsrevisionens mening har administreret fiskekvoterne meget kritisabelt.
Rapporten anklager det ansvarlige ministerium for en meget mangelfuld kontrol samt administration af fiskekvoterne og anbefaler endvidere at politiet inddrages i sagen, da man har fundet forhold »der indikere ulovligheder«.
På den baggrund har Miljø- og Fødevareministeriet skredet til det meget usædvanlige skridt, nemlig at politianmelder flere unavngivne fiskere.
Et usædvanligt skridt og flere i fiskeriet undre sig da også over denne dramatiske drejning kvotesagen har fået.
Fiskekvote-rapporten har allerede fået politiske konsekvenser, da Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for små 10 dage siden valgte at overdrage ansvaret for fiskeriet til Karen Ellemann (V) og lægge fiskeristyrelsen ind under Udenrigsministeriet. I samme anledning blev tidligere Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) frataget ansvaret for fiskeriet.
Begrundelsen for denne pludselige rokade, er også en konsekvens af den beretning som Rigsrevisionen har fremlagt, hvor Statsministeren efterfølgende offentligt begrundede ændringerne i flytningen af ministeriet samt udnævnelsen af ny ansvarlig minister for fiskeriet, »at forvaltningen af de såkaldte omsættelige fiskekvoter igennem en årerække ikke har været tilfredsstillende og det har jeg været nødt til at tage bestik af«.
Ændringerne kostede allerede dagen efter to ledende embedsmænd i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen deres job. Det var fiskerikontrolchef Mik Jensen og fiskeridirektør i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Anders Munk Jensen.
Du kan læse hele Rigsrevisionens rapport »Kvotekoncentrationen i dansk fiskeri« her.
FiskerForum.dk