Det geléagtigt rovdyr, der æder sig gennem fødekæden – og udfordrer både fiskebestande og havmiljø, ligner måske bare en gennemsigtig klump i vandet – men ribbegoplen er alt andet end uskyldig.
Denne tilsyneladende harmløse gople, også kendt som »dræbergoplen«, har i de seneste år spredt sig i både Kattegat, Bælterne og Øresund – og den skaber voksende bekymring blandt både forskere og fiskere.
Fra USA til Danmark – med ballastvand
Ribbegoplen (Mnemiopsis leidyi) stammer oprindeligt fra den amerikanske østkyst, men kom til Europa i 1980’erne med skibes ballastvand. Siden da har den bredt sig hastigt i Nordsøen og de danske farvande – især i sommer- og sensommermånederne, hvor vandtemperaturen er høj og planktonmængden stor.
Den trives, hvor andre arter får det svært – i varmt, næringsrigt og ilt-fattigt vand. Det gør den til en perfekt overlever i vores moderne, overgødede kystmiljø.
En sulten konkurrent til fiskene
Ribbegoplen lever af dyreplankton, fiskeæg og fiskelarver – altså præcis den føde, som unge fiskebestande lever af. Når goplen dukker op i store mængder, æder den så meget af fødekædens grundlag, at det direkte rammer fiskeriet. Bestande af torsk, sild og fladfisk får vanskeligere ved at rekruttere nye generationer, fordi både æg og yngel forsvinder i ribbegoplens gennemsigtige favn.
Ifølge biologer kan én enkelt ribbegople fortære op mod 10 gange sin egen vægt i plankton om dagen – og i stille vande kan de optræde i så store mængder, at de ændrer hele økosystemets balance.
Ilt-svindets tro følgesvend
En af de mest bekymrende sider ved ribbegoplen er dens robusthed. Hvor fisk og krebsdyr dør eller flygter under iltsvind, klarer ribbegoplen sig fint. Den kan overleve i vand med meget lavt iltindhold, og det betyder, at når iltsvindet breder sig i fjorde og kystområder, står goplen ofte tilbage som en af de få »vindere«.
Resultatet er et havmiljø, hvor gelé-dyr overtager pladsen fra fisk – et biologisk tilbageskridt.
Et nyt pres på fiskeriet
For de danske fiskere betyder ribbegoplens udbredelse, at havet ændrer karakter.
Selv hvor der stadig er fisk, kan kvaliteten og størrelsen af fangsterne påvirkes, fordi fiskelarver og yngel bliver decimeret, før de når fiskebar størrelse. Og fordi ribbegoplen tåler næringsrigt og ilt-fattigt vand, forsvinder den ikke – tværtimod kan klimaændringer og højere temperaturer give den bedre vilkår.
Kan vi gøre noget?
Der findes endnu ingen effektiv måde at bekæmpe ribbegopler på, men forskere og forvaltere følger arten nøje. Tiltag som mindre næringsstofudledning, bedre spildevandskontrol og genopretning af bundfauna kan dog styrke de naturlige fiskebestande, så de bedre kan modstå presset. Samtidig er overvågning vigtig – både for at forstå ribbegoplens udbredelse og for at kunne forudsige, hvornår og hvor den rammer hårdest.
Ribbegoplens naturlige fjender – men det er ikke nok
Selv de mest sejlivede arter har fjender – og ribbegoplen er ingen undtagelse.
I havene omkring Danmark findes der faktisk en anden ribbegople, Beroe ovata, der lever udelukkende af at æde sine artsfæller.
Den blev utilsigtet indført til Sortehavet i 1990’erne, hvor den nærmest reddede fiskeriet fra kollaps efter en invasion af Mnemiopsis leidyi. Siden da er Beroe ovata også blevet observeret i Kattegat og Skagerrak, hvor den til tider dæmper mængden af ribbegopler.
Også makrel, sild og brisling tager sig af en geléklump i ny og næ, men da ribbegopler består af mere end 95 procent vand, giver de ringe energi som føde, og fiskene går sjældent målrettet efter dem. Enkelte krebsdyr og rejer kan tage ribbegoplens æg og larver, men effekten er begrænset og lokal.
Klimaet selv spiller en rolle: Når koldt efterårsvand eller stigende saltholdighed sætter ind, brydes ribbegoplens dominans midlertidigt. Men i varme, næringsrige og iltfattige somre får den frit spil – og det er netop her, hvor havmiljøet i forvejen er mest presset.
Kort sagt: Ribbegoplen har naturlige fjender, men ingen af dem kan følge med dens evne til at udnytte et stresset havmiljø.
Så længe vandet er varmt, stillestående og næringsrigt, vil den gennemsigtige “dræbergople” fortsat være en uønsket, men effektiv overlever i danske farvande.
Et hav i forandring
Ribbegoplen er blevet et symbol på, hvordan menneskelig påvirkning af havmiljøet kan give uventede konsekvenser. Når vandet bliver varmere, og næringsstoffer fra land og by strømmer ud i havet, åbner vi døren for arter, der vender op og ned på fødekæden.
For det danske fiskeri betyder det en ny udfordring – Ikke fra overfiskeri – men fra en gennemsigtig, stille fjende, der æder sig vej gennem havets yngel, mens vi knap lægger mærke til den.
Foto: Ribbegople (Mnemiopsis leidyi) – en invasiv art, der trives i næringsrigt og iltfattigt vand. Kilde: Naturbasen.dk / Wikipedia CC BY-SA 4.0
ads_color_box color_background=”#92b9f0″ color_text=”#444″]
Faktaboks – Ribbengople
- Videnskabeligt navn Mnemiopsis leidyi
- Oprindelse Den amerikanske østkys
- Først observeret i DK Ca. 2006 i Kattegat og Bælterne
- Føde Dyreplankton, fiskeæg og fiskelarver
- Trives bedst ved 15–25 °C, højt næringsindhold og lavt ilt
- Særlige kendetegn Har otte “ribber” af fimrehår, bevæger sig uden tentakler
- Betydning for fiskeri Reducerer yngeloverlevelse hos torsk, sild og fladfisk
- verlevelse under iltsvind Meget høj – overlever hvor fisk ikke gør
- Forekomst i DK Kattegat, Bælterne, Øresund og til tider i Limfjorden
[/ads_color_box]
