Hvis ICES (Det Internationale Havforskningsråd) vedtager at bruge den reviderede bestandsberegning, venter forskerne mindre udsving i bestandsvurderingen over tid. Senest er Gydebestanden for makrel opjusteret fra 2,35 mio tons til omkring 4,2 mio tons opgjort efter ICES seneste reviderede beregningsmodel.
Der er lagt mere vægt på fiskeridata
Bestandsberegningen for makrel er baseret på fiskeridata og fire indekser fra forskningen: Trawltogtet, rekrutteringsindekset, æg-togtet og genfangst af mærket makrel.
»Opjusteringen af bestanden skyldes blandt andet at vi har udelukket usikre data fra mærke-genfangst-indekset,« forklarer havforsker Aril Slotte, som har deltaget i revisionsarbejdet for ICES og fortsætter, »Blandt andet har vi valgt at se bort fra makrel fra de to første år med RFID-mærking.
I efterårets bestandsberegning for makrel, har HI.no (Det norske Havforskningsråd) valgt at kommentere usikkerheden og påpege behovet for en reviderede beregningsmetode. Dette skete på baggrund af nye fund i ICES ekspert-gruppe.
»Med revisionen er opfattelsen af makrelbestanden betydeligt ændret siden forrige rådgivning. Det ventes at ICES vil lægge denne til grund for fremtidige kvote-råd, siger forskningsdirektør Geir Huse fra Havforskningsinstituttet.
Du kan læse hele ICES-rapporten her
Læs også om mærke-genfangst med RFID-mærke.
Om-rokkeringerne har ført til en mere lige og jævn balance mellem de forskellige indeks fra forskningen. I den reviderede metode har data fra fiskeriet også større indflydelse på den beregnede bestandsstørrelse.