Baggrunden for lukningen er at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Det skriver Fiskeristyrelsen i en meddelelse
I perioden fra og med onsdag den 28. september 2022 til og med tirsdag den 18. oktober 2022 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak der afgrænses af:
De geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet er følgende:
1) 58° 00’0 N 010° 03’0 Ø
2) 58° 00’1 N 010° 12’5 Ø
3) 57° 54’5 N 010° 12’9 Ø
4) 57° 49’3 N 010° 06’1 Ø
5) 57° 49’5 N 009° 58’9 Ø
6) 57° 55’2 N 010° 04’0 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1220 af 26. august 2022 om regulering af fiskeriet § 17, jf. bilag 4 og træder i kraft med virkning fra den 28. september 2022.