Det skal DHI’s ›SeaMe-projekt‹ klarlægge ved overvågning af biodiversitet ved havvindmølleparker. Havvind spiller en vigtig rolle i at reducere CO2-udledningen, men det er også nødvendigt at mindske miljøpåvirkningen.
I mange lande kræver loven, at man overvåger miljøet omkring havvindmølleparker. Hidtil har denne overvågning dog ofte kun fokuseret på enkelte dyrearter, som fisk og fugle, uden at tage hensyn til hele økosystemet.
›SeaMe-projektet‹ ændrer på dette ved at overvåge hele økosystemet – også mindre, men vigtige elementer som mikroskopisk plankton, der er grundlag for større dyrs fødekæder. Projektet måler desuden faktorer som temperatur, saltindhold og ilt-niveau, som kan forklare ændringer i dyrelivets fordeling og mængde i området.
Derfor har tyske RWE sammen med forskere, herunder DHI, startet projektet ›SeaMe‹ ved Kaskasi havvindmøllepark i Tyskland for netop at undersøge, hvordan havvind påvirker økosystemet. Formålet er at opnå en helhedsforståelse af disse påvirkninger ved hjælp af AI-baserede og CO2-venlige overvågningsteknologier.
›SeaMe« anvender AI-udstyrede droner og undervandsfartøjer samt miljømæssig DNA-analyse for at reducere overvågningens miljøbelastning. Projektet måler også på elementer som temperatur og iltindhold, der påvirker dyrelivet.
DHI’s rolle i projektet
DHI udvikler en dataportal, hvor al biodiversitetsdata lagres og visualiseres, hvilket muliggør bedre forståelse og formidling. DHI anvender også deres EBM BioQ-værktøjer til at vurdere biodiversitetens tilstand på stedet.
Målet er skånsom og helhedsorienteret overvågning
I modsætning til traditionelle metoder, der typisk bruger fly og skibe til at overvåge fugle og pattedyr, undersøger ›SeaMe‹ mere skånsomme alternativer. Projektet bruger en drone med AI-kamera til at overvåge fugle og et undervandsfartøj med kamera til at overvåge fisk i stedet for fiskenet. DHI rådgiver dataudbyderne om prøvetagningsstrategier for eDNA og andre innovative teknologier.
Med ›SeaMe‹ håber DHI at forbedre overvågningen af havets biodiversitet og reducere miljøpåvirkningen i takt med udbygningen af havvind.
Du kan læse hele artiklen her (engelsk) »RWE partners with DHI and other leading marine scientists to monitor biodiversity using an ecosystem-based approach at its Kaskasi offshore wind farm«