Kystnære fiskere i Kattegat presses ud – mens usikkerheden vokser for små fiskefartøjer og deres familiedrevne virksomheder
Når politikere taler om fremtidens fiskeri, peger de ofte på det kystnære, skånsomme og lokalt forankrede fiskeri som vejen frem. Alligevel er det netop dette fiskeri, der nu er i skudlinjen, når nye lukninger af kystnære områder i Kattegat og Bælthavet truer mindre trawlfartøjer og enmands-virksomheder.
Èn af dem, der mærker konsekvenserne direkte, er kystfisker Kim Lykke Petersen med kutteren RS 73 »Annika« fra Bønnerup Strand. Med udsigt til lukning af de kystnære fiskevande ved Grenaa risikerer han at få fjernet selve fundamentet under sit fiskeri – og dermed sit levebrød.
Kim fisker med en mindre kutter, bygget til korte ture tæt på kysten. Han sejler, når vejret tillader det, og lander blandt andet friskfanget fisk hver morgen direkte til lokale kunder på kajen.
Et fiskeri, der passer præcist ind i de politiske visioner om bæredygtighed, korte værdikæder og lokalt fødevarehåndværk. Alligevel er det netop dette fiskeri, der nu risikerer at blive lukket.
Et valg uden reelle muligheder
Kim stiller i sit indlæg på facebook nogle helt konkrete – og dybt alvorlige – spørgsmål.
De fortjener at blive gengivet, for de rammer kernen i den situation, mange kystfiskere står i:
- Skal jeg vente på, at lukningen bliver godkendt i EU og håbe på statslig kompensation – og derefter se, om jeg kan finde andet arbejde?
- Skal jeg investere i en større kutter, som kræver flere mands besætning, flere havdage og markant større investeringer og udgifter?
For en enmands-erhvervsdrivende er ingen af valgene reelle. At »vente« betyder økonomisk og menneskelig usikkerhed i årevis. At investere i en større kutter betyder at opgive både den måde at fiske på – og det liv – som hele virksomheden er bygget op omkring.
Det er ikke kun et job, der er truet. Det er en fiskers identitet, et familieliv og en erhvervstradition, der rækker generationer tilbage.
(Læs Miljø- og Ligestillingsministeriets pressemeddelelse omkring »Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit« – Som Regeringen nu vil indgå regionale aftaler med de lande, som har fiskerettigheder i områderne og få godkendt disse i EU, så forbuddet vil gælde både udenlandske og danske fiskere samtidigt. Det er en proces, som tager minimum 2 år. Det nationale forbud vil træde i kraft samtidigt – Læs aftalen her)
Et politisk paradoks
Lukningerne i Kattegat afslører et grundlæggende paradoks: Politikerne taler varmt om kystfiskeri – men regulerer, som om alle fisker ens.
Når mindre fartøjer med begrænset rækkevidde og lave fangstmængder behandles på linje med større fiskerier, rammer reglerne skævt. Resultatet er, at de fiskere, som netop kan og vil fiske skånsomt, presses ud – mens visionerne bliver ved med at være ord på papir.
Et råd – ikke kun til Kim, men til de mange
Kims situation er langt fra enestående. Rundt langs de danske kyster står mange mindre fiskerier i samme dilemma.
Derfor bør løsningen også formuleres bredt:
- Undlad forhastede beslutninger, så længe lukningerne ikke er endeligt vedtaget.
- Dokumentér fiskeriets faktiske påvirkning – fartøjsstørrelse, redskaber, havdage og lokal afsætning.
- Pres politisk på for differentierede regler og undtagelser for små, kystnære fartøjer.
- Organisér jer og tal med én stemme – lokalt og nationalt.
- Kæmp for retten til at fortsætte, før der tales om kompensation og afvikling.
Kompensation kan aldrig erstatte et erhverv. Og et fiskeri, der lukkes ned, kommer sjældent tilbage.
En klar appel
Hvis Danmark mener alvorligt, at kystnært fiskeri er en del af fremtiden, så skal reglerne afspejle det. Ellers risikerer vi, at politiske beslutninger i praksis afvikler netop det fiskeri, de siger, de vil bevare.
For Kim – og for mange andre – er spørgsmålet ikke ideologisk. Det er helt konkret:
»Må vi fortsætte med at fiske ansvarligt tæt på kysten – eller skal vi stille roligt og se et helt erhverv forsvinde?«
