Danmarks Naturfredningsforening DN har endnu engang været på jagt i Christiansborg-boblen, og denne gang er det tidligere SF-gruppeformand Jacob Mark, der skal være ny afdelingschef for Natur og Miljø i foreningen.
Læs Danmarks Naturfredningsforening’s pressemeddelelse om ansættelsen her
For fiskeriet betyder det næppe nye, åbne dialoger eller balancerede løsninger. DN har længe været kendt for en ensidig tilgang til natur og miljø, hvor fiskerierhvervets virkelighed sjældent får plads i debatten. At man nu ansætter endnu en politisk profil, uden tung faglig erfaring fra det hav- og naturforvaltende felt, ligner mere et strategisk træk for at styrke DN’s politiske gennemslagskraft end en investering i reel, faglig forvaltning.
Det er værd at bemærke, at Jacob Mark selv indrømmer, at naturen ikke fyldte meget i hans politiske virke, før han tilfældigt fik ansvaret for forhandlingerne om naturnationalparker. Og selvom hans personlige interesse for natur nu er vokset, er der et langt spring fra politiske aftaler på land til forståelse af de komplekse havmiljøer, fiskebestande og erhvervets betydning for kystsamfundene.
Når DN fortsætter med at rekruttere fra den samme snævre politiske kreds, må man spørge sig selv: Bliver naturbeskyttelsen reelt styrket eller bliver den blot endnu mere styret af politikere med bestemte ideologiske briller? For dansk fiskeri ligner det desværre endnu en runde med skæve prioriteringer, hvor balancen mellem brug og beskyttelse af havet risikerer at blive endnu mere skæv.
Fakta om Danmarks Naturfredningsforening DN
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremstår i dag som en landsdækkende naturorganisation med afdelinger i 95 kommuner. Men foreningen er i høj grad også en politisk aktør. Med 137.000 medlemmer, samt over 220.000 følgere på sociale medier og et stærkt netværk af tidligere politikere arbejder DN ikke kun med pleje af naturområder og opsætning af fuglekasser, de påvirker også lokale beslutninger om byggeri, infrastruktur, landbrug, transport og klima.
For kritikerne rejser det spørgsmålet, om DN’s indsats altid er baseret på neutral naturfaglig vurdering, eller om organisationens stærke politiske linje i virkeligheden er styrende for, hvordan naturens sag bliver ført.
