»Der er et gammelt ordsprog der siger, at det bedste forsvar er et angreb,« det syntes også at være tilfældet for 5 Østjyske borgmestre, der med Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen ønsker trawlforbud i den østjyske del af Kattegat – for som de siger, bundtrawl ødelægger det både for fisk, bunddyr og planter samtidig hvirvler det næringsstoffer op fra havbunden, så iltsvindet forværres.
Det skriver TV2 Østjylland
Men bundtrawl svarer stort set kun til hvad en god kuling med strøm og bølger, naturligt giver af bevægelse på havbunden, som de 5 østjyske socialdemokratiske »miljøeksperter« og borgmestre fra Horsens, Odder , Samsø og Syddjurs samt Aarhus, mener et trawlforbud vil forhindre.
Men med den seneste tids store skybrud og deraf følgende overløb fra Byernes Rensningsanlæg, med store mængder udledning af urenset kloakvand og spildevand, ser borgmestrenes anklage mod trawlfiskeriet og landbruget, mere som et forsvar for egen mangelfulde kontrol med egne udløb/overløb. Det vil i givet fald, at skylden for havets tilstand blev tillagt overløb (kvælstof og fosfor forurening), koste enorme summer, at rette op på. Se bare på hvad vandsepareringen betyder pengemæssigt for kommunerne lige nu. Vi taler om millioner og atter millioner af kroner, der på sigt skal forbedre forholdene omkring vandafledning og separering af overflade-,spilde- og kloakvand, der med de mange skybrud samt store regnmængder indimellem skaber kloak-kaos i Danmark.
- Læs også på FiskerForum.dk – Danmark er kun en lille brik i det store kvælstof-puslespil i Østersøen
- Læs også på FiskerForum.dk – GEUS undersøgelse: kvælstof-udledning størst omkring stor-byerne. Det har GEUS (De nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) lavet et kort over danskernes N-udledning (kvælstof) per hektar, i forbindelse med regnvejr, til vandløb og søer for perioden mellem 1990 til og med 2010. værst ser det ud omkring storbyerne i forbindelse med overløb fra kloakkerne, når der varsles Skybrud der er så kraftige, at u-tilstoppede og normalt konstruerede samt vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen af vand. Se kortet herunder.
Én af de betydeligeste årsager er spildevandsudledninger fra floderne i Tyskland og Polen. Disse udledninger indeholder ofte kemikalier og næringsstoffer, der bidrager til en ubalance i økosystemet, hvilket kan føre til iltsvind.
Medicinrester fra mennesker og husdyr udskilles i urinen og ender ofte også i spildevandet. Selvom spildevandet renses mekanisk, biologisk og kemisk er renseanlæggene ikke altid i stand til at fjerne alle medicinresterne fuldstændigt. Disse rester kan derefter blive udledt i havet gennem spildevandsanlæg, og de kan påvirke det marine miljø negativt, herunder bidrage til iltsvind.
Kommunernes store overløb er en anden udfordring. Under kraftige regnskyl eller skybrud kan kloaksystemerne blive overbelastede, hvilket resulterer i udledning af urenset spildevand direkte i havet. Dette spildevand kan indeholde næringsstoffer, bakterier og andre forurenende stoffer, der kan forværre iltsvindssituationen i de danske farvande.
For at tackle iltsvind forårsaget af disse faktorer er det vigtigt med samarbejde på tværs af grænserne. Internationale aftaler og koordineret handling er afgørende for at mindske spildevandsudledninger og medicinrester samt forbedre kloaksystemerne for at reducere overløb og beskytte havmiljøet. Desuden er bevidstgørelse og ændret adfærd vedrørende medicinforbrug og håndtering af spildevand vigtige skridt mod at bevare vores farvande og minimere iltsvind.
Dette burde ligge de 5 østjyske borgmestre mere på sinde, end blot skyde hele skylden på landbruget og fiskeriet. Samtidig skulle man måske bedre forstå sammenhængen med de 10 gange så store udledninger af kvælstof og fosfor fra vores nabolande, som Tyskland, Polen og Sverige til Østersøen, hvis vand ledes gennem de danske sunde, bælter og stræder videre ud i Nordsøen. – det tæller så absolut også på miljøtilstanden i vores nære havmiljø.
Kilde: FiskerForum.dk