Et nyt forskningsprojekt har identificeret omkring 18 forskellige arter af hajer og rokker i de danske farvande. Ved at bruge DNA-analyse er projektet lykkedes med at kortlægge arterne, bestemme deres udbredelse i danske farvande og undersøge den stigende bifangst af disse arter i løbet af de seneste ti år.
Mange er måske ikke klar over, at de danske farvande er beboet af flere arter af hajer og rokker.
Indtil nu har der været betydelig usikkerhed om, hvor præcist hajer og rokker lever i farvandet omkring Danmark samt omfanget af bifangst, der forekommer årligt.
For at reducere denne usikkerhed har DTU Aqua, i samarbejde med Miljøstyrelsen, introduceret en ny overvågningsmetode, hvor hajer og rokker artsbestemmes ved hjælp af DNA.
Forskerne har identificeret otte forskellige hajarter og 10 forskellige rokkearter i de danske farvande. Nogle af de mest almindelige hajarter omfatter pighaj, sildehaj og småplettet rødhaj, mens typiske rokkearter inkluderer tærbe, sømrokke, småplettet rokke samt den store hvidrokke. Hvidrokken er særligt udsat for bifangst og fanges ofte af danske fiskere.
Usikkerheden vedrørende udbredelse og bifangst af hajer og rokker skyldes, at nogle af rokke- og hajarterne ligner hinanden meget, hvilket gør det vanskeligt at artsbestemme dem. Tidligere blev rokker ofte landet uden angivelse af artsnavn, da hverken lovgivningen eller opkøbere krævede dette. Som følge heraf har fiskerne de seneste år været nødt til at lære at artsbestemme rokker, og undersøgelsen viser en tydelig forbedring i kvaliteten af denne artsbestemmelse.
Hajer og rokker spiller en afgørende rolle i havets biodiversitet
Begge grupper kan leve i lang tid og når kønsmodenhed sent, hvilket gør dem sårbare over for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkninger. Selvom der ikke er målrettet fiskeri efter hajer og rokker, bifanges nogle arter regelmæssigt, da de findes i de samme områder som de kommercielt fiskede arter.
Forskerne har indsamlet DNA-prøver tidligt om morgenen på fiskeriauktioner og ombord på forskellige fiskefartøjer i perioden 2021-2022. Derudover er omfanget af bifangst blevet nøjagtigt beregnet gennem omfattende analyser af fangstdata, som fiskerne har rapporteret.
Undersøgelsen afslørede, at plettede rokker, især arterne pletrokke, småplettet rokke, storplettet rokke og sømrokke, ofte blev forvekslet. Desuden viste genetiske analyser, at individer, der tidligere blev artsbestemt som glathaj, faktisk var stjernehajer. Dette bekræfter en mistanke om, at glathaj er en mere sydlig art, der ikke forekommer i Nordsøen.
Projektet afslørede også, at bifangsten af rokker er mere end fordoblet i løbet af de sidste ti år, især for hvidrokke og sømrokke. Disse to arter udgjorde tilsammen 79 procent af den samlede bifangst på 181 tons i 2022. Hvidrokken fanges sjældent af havundersøgelsesskibe, da den lever i dybere farvande end de områder, hvor videnskabelige fartøjer normalt opererer. Til gengæld er den en almindelig bifangst i kommercielt fiskeri og har derfor bidraget til ny viden om udbredelsen af hvidrokke.
Ifølge DTU Aqua kan den stigende bifangst muligvis skyldes en stigning i bestandsstørrelserne af rokker. Dette understøttes af fangstdata og samtidige fald i fiskeriindsats samt stigende temperaturer i Nordsøen. Bifangsten er primært forårsaget af bundtrawl, som står for 90 procent af den samlede bifangst af hajer og rokker på grund af sin udbredte anvendelse.
Resultaterne fra dette projekt vil danne grundlag for fremtidige vurderinger og overvågning af bifangsten af hajer og rokker i forbindelse med Danmarks Havstrategi. Forfatterne på rapporten inkluderer Anna Rindorf, Einar Eg Nielsen, Lars Magnus Wulf Jacobsen, Marie Storr-Paulsen, Morten Vinther, Kirsten Håkansson og Tobias Mildenberger.
