Lident smigrende og et mindre godt skudsmål, at have hæftet på sig, men ikke desto mindre er Østersøen, i forskernes øjne, ideel som eksempel på hvad andre kystområder i verden kan vente sig i fremtiden.
Listen er lang, med den globale opvarmning og havets stigende forsuring samt næringsstofbelastning fra byer og landbrug med tiltagne iltmangel og bundvendinger til følge. Disse og flere, er blot nogle af de udfordringer, de kystnære farvande kan vente sig i fremtiden verden over.
Netop med disse kendsgerninger for øje, har et hold forskere, ledet af det tyske GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research i Kiel og danske DTU Aqua, foreslået i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, at bruge Østersøen som, en model for hvad man kan forvente og hvorledes man kan reagerer på disse ændringer i klimaet og i havmiljøet.
Ændringerne i havmiljøet sker hurtigere i Østersøen
Tempoet for ændringerne i det baltiske havområde, hvor ni landes påvirkninger ender i et forholdsvis lille havområde med en mindre vandvolumen, med næsten ingen eller kun ringe vandudskiftning fra det åbne hav. Det speeder mange processer op. Eksempelvis er verdenshavene steget med 0,5 grader Celsius over de sidste 30 år, hvor den tilsvarende stemperaturstigning i Østersøen er steget tre gange så meget, med 1,5 grader celsius.
Tilsvarende er Østersøen ramt af iltmangel, som inden for det seneste århundrede er ti-doblet, med en ph-værdi der allerede er der, hvor man har regnet ud, andre havområder først vil være i næste århundrede. Østersøen lider under den intensive påvirkning fra de tætbefolkede områder omkring Østersøen og af landbrugets fortsatte udledning af næringsstoffer, altsammen noget der negativt påvirker livet i havet.
Man kan drage nytte af vel nok det mest undersøgte havområde i verden, der siden århundrede skiftet, altså forrige gang omkring 1900, har været undersøgt videnskabeligt og grundigt. Disse data´er giver forskerne det grundlag der er nødvendigt for en videnskabelig forvaltning af Østersøen. Således er nedbringelsen af næringsstoffer faldet markant sinde 80´erne.
I artiklen i Science Advances giver professor ved DTU Brian McKenzie ved DTU følgende kommentar med på vejen, »En af de gode historier fra Østersøen er, at samarbejdet mellem landene om forskning og forvaltning har betydet, at fiskebestandene generelt har fået det bedre. Men det bliver udfordret nu af stigende temperaturer, iltmangel og ændringer i fødekæderne, og de problemer kommer andre områder sikkert også til at opleve i fremtiden.«
Du kan læse hele artiklen her i DTU Aqua
Kilde: DTU Aqua FiskerForum.dk
