Europa-Kommissionen hilser Rådets vedtagelse af forslaget til forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik velkommen. Med det nye regelsæt opretholdes og udbygges det nuværende velkendte dataindsamlings-system. Regelsættet indeholder også en række nye bestemmelser for at tage højde for den fælles fiskeripolitiks udvikling siden 2002-reformen, især omlægningen hen imod fiskeri- eller flådebaseret forvaltning i stedet for enkeltbestandsforvaltning, integreringen af miljødata og overgangen til en økosystembaseret strategi. Kommissionen fremsætter inden længe et forslag til gennemførelsesbestemmelser.
Joe Borg, kommissær for fiskeri og maritime anliggender, hilste Rådets vedtagelse af forordningsforslaget velkommen og sagde: “Dette er godt nyt, fordi det nye system gør det muligt at gå over til en fiskeriforvaltning, hvor der tages hensyn til miljømæssige, økonomiske og sociale data. Det er også helt i tråd med EU’s nye integrerede havpolitik, hvori det understeges, hvor vigtigt det er at indsamle og behandle pålidelige data om en lang række marine aktiviteter, herunder sådanne aktiviteters indvirkning på ressourcegrundlaget.”
Det nye system til indsamling af data omfatter hele processen lige fra indsamling af data i havne eller på havet til databehandling, som foretages af slutbrugerne (hovedsagelig forskningsinstitutter og rådgivende organer). Der indføres nye regler for adgang til og anvendelse af indsamlede data og regler, der skal beskytte dataleverandørers interesser. Det nye regelsæt ikke blot støtter udviklingen i retning af en flåde- og fiskeribaseret forvaltning og en økosystembaseret strategi, men lader også de sociale og økonomiske data træde mere i forgrunden, så der kan skabes et grundlag for konsekvensvurdering af ny lovgivning, og så den europæiske flådes ydelse kan overvåges. Forordningen vedrører videnskabsfolks indsamling af data til videnskabelige formål og er uafhængig af de systemer, der anvendes til kontrol af kvoteudnyttelse i medlemsstaterne i forbindelse med den fælles fiskeripolitiks gennemførelse.
Den regionale dimension erkendes i tråd med den nye strategi til forvaltning af EU-fiskeriet, som er mundet ud i, at der er blevet oprettet regionale rådgivende råd. Forordningen skal endvidere udfylde huller i det nuværende system og forbedre datakvaliteten, når det er muligt. Kvalitetskontrollen og valideringen er blevet skærpet, og for at få EU-støtte kræves det nu, at de fastlagte kvalitetsnormer overholdes.
Resultatet bliver et mere gennemsigtigt system, hvor data indsamlet i medlemsstaterne med EU-støtte nu gøres tilgængelige ikke kun for de videnskabelige organer, der rådgiver Kommissionen om fiskeripolitikken, men også for alle aktører, der er interesseret i fiskeriforvaltning, herunder universiteter, ngo’er og fiskeriorganisationer. Dette gør arbejdet lettere for de regionale rådgivende råd, samtidig med at også den uvildige peerevaluering og de generelle kvalitetsnormer forbedres.
Den nye forordning indeholder også bestemmelser for adgang til og anvendelse af enkeltdata og ikke som i den tidligere forordning kun kumulerede data. Især vil adgangen til data fra satellitbaseret fartøjsovervågning (FOS) bevirke, at der kan tilvejebringes detaljerede data med den høje opløsning, som er nødvendig for effektiv planlægning. Dette kommer til at spille en vigtig rolle, idet der åbnes mulighed for effektivt at beskytte sårbare marine habitater både under EU’s habitatdirektiv og som led i EU’s opfyldelse af sine internationale forpligtelser.
Forenkling har også et vigtigt mål i den nye forordning. Den hidtidige skelnen mellem minimale og udvidede nationale programmer er blevet fjernet, og fremover vil der blot være ét program. Fra nu af udarbejdes der nationale programmer for treårsperioder i stedet for som før hvert år. Begge disse ændringer nedbringer den administrative byrde for alle berørte parter, og det samme gør den mere udbredte regionale koordinering.
Denne forordning er frugten af et bredt samråd med medlemsstaterne, de nationale videnskabelige institutter, der er direkte involveret i indsamling og overvågning af fiskeridata, og de vigtigste slutbrugere såsom Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
En systematisk indsamling af pålidelige basisdata om fiskeriet er en hjørnesten i vurderingen af fiskebestande og den videnskabelige rådgivning, og den er derfor vigtig for, at den fælles fiskeripolitik kan gennemføres effektivt. Denne nye forordning er baseret på det oprindelige EU-regelsæt for indsamling og forvaltning af sådanne data som led i et integreret program, der blev opstillet i 2000 (Rådets forordning (EF) nr. 1543/2000).
EU er en af de store bidragsydere til indsamling af fiskeridata og videnskabelig analyse. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten er der for perioden 2007-2013 afsat midler på op til 300 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende dataindsamling. Støtteberettigede foranstaltninger i de nationale dataindsamlingsprogrammer kan således medfinansieres af EU med op til 50 % af de samlede udgifter.
FiskerForum – 26. februar 2008
