Stapin lander en last på 69,1 tons til Toftir, som de har fisket ved Island,. Det meste er 16,4 tons blålange, som har en kilopris på 7,96 kr. Lasten er vurderet til 814,810,00 kr., som de har fisket i 10 dage på turen og fiskeret har været godt.
Godt torskefiskeri ved Island landes i Klaksvík
Fiskaklettur lander en last på 23 tons, hvoraf det meste var 9,9 tons torsk, som har en kilopris på 13,77 kr. De har fisket i 9 dage ved Færøerne og fiskeriet har været fint. Lasten er vurderet til 361,972,20 kr. Kvikk lander en last på 9,1 tons, som lineskibet har fisket ved Island på turen. De har fisket i 12 dage og fiskeriet har ikke været det bedste og lasten er vurdere til 100,315,00 kr. Jákup B lander en last på 42,3 tons til Kósina i Klaksvík, overvejende 13,3 tons torsk, som har en kilopris på 16,94 kr. Lasten er vurderet til 813,074,63 kr., som de har fisket i 12 dage mellem Færøerne og Island og fiskeriet betegnes som værende rigtigt godt.
Fartøjer lander til Barðið i Tórshavn
Skálafossur, som er en mindre trawler og søsterskib til Fiskaklett, lander en last på 17,3 tons, hvoraf det meste er 4,8 tons torsk, som har en kilopris på 14,13 kr. Lasten er vurderet til 245,124,50 kr., som de har fisket i 8 dage på turen og fiskeriet har været godt. Partrawlerne Jaspis og Ametyst lander en last på 280,000 pund, hvoraf det meste er sej. De lander lasten til Barðið i Tórshavn. Begge skibe har fisket i ca 10 dage syd for Færøerne på turen og straks efter losning, tog de tilbage på fiskeri ved Færøerne.
Overvejende torsk og sej til flere landingssteder på Færøerne
Linekutteren Volunteer lander en last på 22 tons på Eiði, det meste som er i lasten e 3,8 tons torsk, som har en kilopris på 16,56 kr. De har fået lasten vurderet til 272,000,00 kr., som de har fisket nord og vest for Færøerne på denne tur og da de havde landet tog de straks tilbage på fiskeri ved Færøerne.
Partrawlerne Heykur og Falkur lander en last på 100 tons til Runavik, hvoraf det meste var sej. De har fisket i ca 10 dage øst for Færøerne og fiskeriet har været fint. Da de havde landet tog de tilbage på fiskeri ved Færøerne igen. Polar Princess fra Grønland, landede i ugens løb en last på 500 tons helfrossen torsk til Kollefjord. De har fisket i Barentshavet på denne tur og fiskeriet har været godt. De har fisket 500 tons på kun 28 dage. Da de havde landet tog de til Tórshavn, hvor de skulle hente noget udstyr fra Vónin, og derefter satte de kurs mod øst Grønland, hvor de skal fiske hellefisk.
Industrifisk til Fuglefjord
Slættaberg lander en last op 1400 tons blåhvilling, som de har fisket syd for Færøerne. De lander fangsten til Havsbrún i Fuglefjord, og straks efter losningen, tog de tilbage til fiskeriet.
Hellefisk landes i Hvalba
Partrawlerne Niels Pauli og Steintór lander en last på 100,000 pund hellefisk, som er vurderet til 1,5 mio kr. Parret har fisket øst for Færøerne på turen og fiskeriet har været rigtig godt. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter hellefisk ved Færøerne.
Båtfjord lander rødfisk i Norge efter en enkelt testtur
Båtfjord landede i ugens løb en last på 90 tons rødfisk, som de har fisket i norsk farvand. Dette var en test tur, efter at skibet har været på værft, men desværre fik trawleren problemer med trawlspillene, og måtte atter ind for at få foretaget en mindre reparation, så de kunne fiske igen. Men denne løsning holdt ikke længe, og skibet måtte en tur ind til Ålesund for at lande. Derefter sejlede de til Tromsø hvor trawlspillene skulle efterses og laves igen. Gadus Neptun fisker rejer ved Svalbard. Desværre er fiskeriet ikke så godt, Skibene får kun ca 7 til 9 tons rejer om dagen, og efter en uges fiskeri har de kun 85 tons i lasten. Gadus Neptun skal ind at skifte besætning og regner med at lande midt i juli.
FiskerForum.com
.