Efter få dages fiskeri har Finnur Friði landet en stor last lodde, hvoraf en del er solgt til konsum, mens resten forarbejdes til fiskemel og olie.
Loddefiskeri.
Finnur Friði landede fredag. Først leverede fartøjet ca. 600 tons konsumvare i Kollefjord. Derefter gik turen videre til Fuglefjord, hvor de resterende 1.400 tons blev leveret ved fiskemelsfabrikken Havsbrún.
Skibet var afsejlet d. 6. februar og inden turen gik til fiskefelterne ved Island, var skibet en tur omkring Fuglefjord, for at afhente udstyr.
Tróndur í Gøtu er også netop afsejlet efter lodde, som skal fiskes i området hvor Fagraberg og Finnur Fríði har fisket.
Sørvági
Lineskibet Venus landede d. 7. feb. i Sørvági. Fangsten blev i alt på ca. 30 tons.
Klaksvik
Polarhav og Stjørnan, som partrawler, har tilsammen landet omkring 150.000 kg. i Klaksvík. Skibene var afsejlet d. 31. januar og har fisket i farvandet øst for Færøerne. Fangsten bestod overvejende af mørk sej.
Runavik
Partrawlerne Lerkur og Rókur har landet en fangst på i alt 110 tons i Runavík. Skibene var afsejlet d. 31. januar og har overvejende fanget mørk sej.
FiskerForum.com