Den færøske fryse- og fabrikstrawler Nordborg har lavet 21 ture i år.
På denne tur, som har varet i fjorten dage med en 30 mands besætning, er makrellen blevet skiftet ud med sild, så Nordborg lander 1400 tons sildefilet, som landes i Ånunumi Klaksvík og de 300 tons fiskemel og 180 tons fiskeolie, de har produceret, landes til Bergfrost i Fuglefjord.
Thorshavn:
Garnskibet Thor lander 4,2 tons i Thorshavn, som fortrinsvis består af Havtaske, som i øjeblikket afregnes til en pris 28 kr. pr. kg. Hele lasten, som er fisket siden den 27. oktober vest for Færøerne, er vurderet til 117.600,- kr.
Leirvík:
Lineskibet Jens Leon lander lander 19,4 tons fisk, hvoraf 4,9 tons er sej, som har en kilopris på 9,50 kr. Jens Leon har fisket siden den 25.oktober ved Færøerne og har efter landingen fået 267,258,00 kr. for lasten.
Klaksvík:
Lineskibet Polarstjørnan lander 8,9 tons heraf 5,3 tons torsk med en kilopris på 16,04 kr. Fiskeriet er foregået mellem Færøerne og Island og lasten er samlet vurderet til
126,726,55 kr.
Lineskibet Kvikk lander 20,6 tons til Kósina i Klaksvík. Kvikk har fisket siden den 18. oktober ved Island og fangsten besår fortrinsvis af rødfisk ca. 9,6 tons der har en kilopris på 8.99.
Lineskibet Jakup B lander 25,4 tons i Klaksvík. Hvor de har fisket siden den 26.oktober nord og Øst for Færøerne, hvor fangsten hovedsageligt bestod af hellefisk (12.3 tons) med en forventet kilopris på 26,- kr. Ved landingen blev lasten opgjort til 463,345,00 kr.
Eiði:
Den mindre linekutter Volunteer lander 23,1 tons torsk på Eiði. Lasten er vurderet til 313,654,00 kr, Fiskeriet har varet siden den 26.oktober og foregået vest for Færøerne.
Toftir:
Linekutteren Riba, som har fisket siden den 26. oktober syd og vest for Færøerne, har landet 13,5 tons på Toftir, heraf bestod lasten af 9,1 tons kuller, som blev afregnet med en kilopris på 12,47 kr. Lasten blev solgt for samlet 175.698,02 kr.
Faroe Pelagic i Kollefjord:
Fagraberg sejlede ind med 1300 tons sild, med et gennemsnit på 380 gram, til fabrikken i Kollefjord. Pris og fangsttid er ikke oplyst.
Varðin Pelagic på Tvøroyri:
Finnur Fríði der har fisket i dårligt vejr lige nord for Færøerne, lander 1300 tons gode sild til fabrikken på Tvøroyri. Pris og fangsttid er ikke oplyst.
FiskerForum.com