Kambur, der af flere betegnes som Færøernes bedste linefartøj, landede onsdag en last på ikke mindre end 81,9 tons. Finnur Fridi er atter på vej til Norge med en last store sild.
Klaksvik:
Varðin lander i Klaksvík: Den mindre trawler Varðin frá Tórshavn landede onsdag i Klaksvík. Fartøjet har fisket øst for Færøerne. Fangsten bestod bl.a. af 3 tons havtaske, som kostede 26 kr./kg. Den samlede fangst var på 5,2 tons, som er vurderet til 101 t.kr. Skibet var afsejlet d. 5. november.
Trawleren Varðin er hjemmehørende i Tórshavn, men besætningen kommer fra Klaksvík.
Lineskibet Kvikk har landet en fangst på 26,4 tons i hjemhavnen Klaksvík. Fangsten bestod bl.a. af 14,2 tons kuller, som kostede 12,88 kr./kg. Lastens samlede værdi 328.988 kr. Kvikk var afsejlet d. 1. november og har på denne tur fisket nord for Færøerne
Runavik:
Rókur og Lerkur landede midt på ugen i Runavík. Partrawlerne har været på havet siden d. 1.november og har tilsammen fanget omkring 30 tons, heraf en del blålange og rødfisk. Blålange og rødfisk koster hhv. 9 og 8 kr./kg.
Tvøroyri:
Drelnes landede onsdag 8,5 tons på Tvøroyri. Garnskibet var afsejlet d. 4. november og har fisket vest for Færøerne. Fangsten blev på 8,5 tons, heraf 8 tons havtaske, som er solgt for 30 kr./kg. Lastens samlede værdi 242.850 kr.
Sørvági:
Garnskibet Thor landede onsdag 2,7 tons havtaske Sørvági. Lastens samlede værdi er opgjort til 81 t.kr. Thor var afsejlet d. 5. november.
Venus landede onsdag 42,4 tons i Sørvági. Lineskibet Venus var afsejlet d.31. okt. og har fisket vest for Færøerne. Lastens værdi er opgjort til 636.718 kr. Fangsten bestod bl.a. knap 10 tons torsk, som blev handlet til 16,89 kr./kg.
Sandshavið landede 36,8 tons i Sørvági. Lineskibet har fisket vest for øerne i perioden siden den 1. november. Samlet fangstværdi 483.183 kr. Fangsten bestod bl.a. af 10,3 tons torsk, som kostede 16 kr./kg.
Toftir:
Kambur, der af flere betegnes som Færøernes bedste linefartøj, landede onsdag en last på ikke mindre end 81,9 tons. Lineskibet havde været på havet siden d. 1. november og efter den gode tur, blev fisken solgt for 959 t.kr. I lasten var bl.a. 12 tons brosme, som kostede 7,50 kr./kg.
Váðasteinur, der har Tórshavn som hjemhavn, landede midt på ugen 40 tons på Toftir. Lineskibet var afsejlet d. 31. oktober og har fisket i farvandet mellem Færøerne og Island. Fangstværdien er opgjort til 598.358 kr. Fangsten bestod bl.a. 12 tons blålange, som kostede 10 kr/kg.
Lineskibet Vesturhavið landede 37,8 tons efter en fangstrejse til feltet ”Munkagrunnurin”. Fangstens samlede værdi er opgjort til 545.775 kr. Skibet var afsejlet d. 2. november og fangede bl.a. 11 tons torsk.
Morgunstjørnan landede 35,5 tons på Toftir. Lineskibet var afsejlet den 1. nov. Og har fisket vest for Færøerne. Fangstværdien er opgjort til 468. t.kr. Fangsten bestod bl.a. af 8 tons torsk, som kostede 9,40 kr./kg.
Lineskibet Mascot landede 32 tons på Toftir. Fartøjet var afsejlet d. 1. nov. Og fangede bl.a. 10,5 tons torsk, som kostede 16 kr./kg. Samlet fangstværdi: 453.401 kr. Mascot drog søndag aften tilbage til fiskefelterne.
Sild:
Finnur Fridi har endnu engang fanget en last store sild, som leveres i Lofoten/Norge. Denne gang er fartøjet på vej med 770 tons, størrelsen er 387 gram/stk. Prisen oplyses til at være omkring 6,75 n.kr