Det nye år starter godt, med den første landing af blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord.
Lasten er på hele 3000 tons blåhvilling (sortmund) som er fisket syd for Færøerne. På fiskefeltet er der fire færøske skibe og 2 islandske skibe, som fisker blåhvilling i øjeblikket.
Trawleren Slættaberg er også på vej ind med 800 tons sortmund som bliver landet til Faroe Pelagic i Kollefjord, de har ligeledes fisket syd for Færøerne på denne tur. Når de har landet, tager de igen tilbage til fiskeriet efter blåhvilling.
Den grønlandske trawler Polar Nattoralik bliver forlænget.
Trawleren ligger for tiden ved Ørskov Værft i Frederikshavn og bliver nu forlænget med 18 meter, til 87,6 meters længde og 15,4 meter bred. Frysekapaciteten bliver herefter 240 tons makrel i døgnet. De skal nu kunne fiske pelagiske fisk og bundfisk.
Ombytning af pelagiske fartøjer.
Den norske not/trawler Gardar er solgt til en virksomhed i Grønland og har fået navnet Polar Amaroq og skal afløse gamle Polar Amaroq, der er solgt til en virksomhed i Island og har fået navnet Beitir. Gamle Beitir fra Island bliver nu leveret til sine nye ejere i Norge, hvor den får navnet Gardar. Købs- og salgspriserne er ikke oplyst.
Tre trawlere skifter ejere.
De tre mindre trawlere Jens Leon, Hansa Maria og Búgvin er alle blevet solgt, her sidst på året i 2013. Det er skibsreder Osmund Justinusen, som i forvejen er ejer af Skansi Offshore, der har 5 supply skibe, med en værdi på 1,5 milliarder kr. De tre trawlere skal lande til en virksomhed i Leirvík, som Osmund også er ejer af.
Købsprisen er ikke oplyst.
Tórshavn
Den mindre trawler Skálafossur lander en last på 13,8 tons til Barið i Tórshavn, det meste som er i lasten er 10 tons havtaske, som opnåede en kilopris på hele 35 kr. Lasten er vurderet til 391,944,00 kr. Som de har fisket i 5 dage ved Færøerne og fiskeriet betegnes som værende godt.
Leirvík
Kutteren Gusti lander en last på 3 tons i Leirvík, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 14 kr. Lasten er vurderet til 39,800,00 kr. De har fisket i et døgn nord for Færøerne.
Eiði
Kutteren Falkurin lander en last på 4,5 tons på Eiði, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris op 14 kr. Lasten er vurderet til 57,330,00 kr. De har fisket i et døgn nord under Færøerne. Kutteren Gordrúgvin lander en last på 4,4 tons, der bliver landet på Eiði, det meste som er i lasten er 3 tons kuller, som har en kilopris på 13 kr. Lasten er vurderet til 57,525,00 kr. De har fisket i et døgn nord for Færøerne.
Klaksvik
Kutteren Brandur lander en last på 3 tons hvoraf det meste er torsk, som har en kilopris på 14 kr. Lasten er vurderet til 41,404,00 kr. De har fisket i et døgn. Kutteren Bragd lander en last på 4,6 tons i Klaksvík, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 14 kr. De har fisket i et døgn under Færøerne denne tur. Lasten er vurderet til 62,390,00 kr.
Filettrawleren Gadus fra Klaksvík er taget tilbage på fiskeri i den russiske del af Barentshavet. De ankom til i Klaksvík den 4.december med 700 tons torskefilet. Det tager ca en uge at nå ud til fiskefeltet fra Færøerne. Kutteren Kallanes lander en last på 4,8 tons, som er vurderet til 61,580,00 kr. De har fisket i et døgn nord for Færøerne. Det meste som er i lasten er 3 tons kuller son har en kilopris på 12,50 kr.
FiskerForum.com