Nye tider for fiskeriet

Danmarks naturfredningsforening (DN) har kastet sin kærlighed på havet. I en stor kampagne forsøger de, at få danskerne til at forstå, at havet lider og har behov for hjælp.

Man kan hjælpe ved at melde sig ind i DN-foreningen, og bidrage økonomisk til deres aktiviteter med at forbyde fiskeri, i første omgang, med bundslæbende redskaber.

De danske fiskere burde juble over, at en så magtfuld organisation, som Danmarks naturfredningsforening (DN), nu vil komme havet til hjælp.

For de har fuldstændig ret – Havet lider, fiskene lider og dermed også fiskerne.

Specielt ved kysterne og i de indre farvande og fjorde viser havets elendigheder sig.

Fiskene forsvinder ganske enkelt
De lokale fiskere har påpeget fænomenet i årevis, men ingen har taget deres observationer alvorligt.

• Derimod har man beskyldt fiskerne for overfiskeri og brug af destruktive redskaber som værende den egentlige årsag.
• Men fiskerne fanger kun den mængde, som det internationale havforskningsråd har vurderet bæredygtigt og brugen af redskaber er strengt reguleret, specielt i de kystnære områder.
• Fiske-arter, som der ikke fiskes efter forsvinder også, så måske er der andre faktorer på spil end selve fiskeriet.
• I Bælthavet er fiskeriet stort set ophørt p.g.a. af manglende fisk og forbud mod fiskeri i højsæsonen. Flere steder er der ikke trawlet i 20 til 30 år, og alligevel kommer der tilsyneladende ikke flere fisk i Bælthavet.

Danmarks naturfredningsforenings fokus på havmiljøet er positivt, men fiskerne er skeptiske.

Primært fordi de ikke mener, at der er belæg for, at fiskeri med bundslæbende redskaber er den afgørende faktor og Sekundært fordi fiskernes erfaringer med frelsende organisationer, der synes at have løsningen på deres problemer, er ringe.

Dagbladet Politiken har kørt et tema om emnet, og fortællingen om skadevirkningerne ved slæbende redskaber har nået ud til den brede befolkning.

Senere på året kommer fiskerikommisionen med sit udspil, hvilket må formodes at indeholde et forbud mod slæbende redskaber i Bælthavet.

Det bliver derfor nemt at gennemføre for politikerne, men et uoverskueligt problem for de fiskere, som har ernæret sig ved fiskeriet udelukkende i Bælthavet.

Trods gode og saglige argumenter er det svært at besejre en stærkere modstander, så fiskerne må nok se i øjnene, at deres traditionelle fiskeriform med trawl forbydes.

Man kan håbe at deres historiske tilstedeværelse anerkendes, og at de tilbydes ophugningsstøtte, så de får muligheden for, at omstille sig til fremtidens krav om bæredygtigt fiskeri. Ellers vil denne særegne kulturarv med kystnært fiskeri med små kuttere gå tabt.

Det tror jeg, at selv Danmarks naturfredningsforening (DN) og lignende miljø-organisationer vil begræde.

Partsindlæg af fisker Jens Henriksen

Fakta: Det er langt fra tilfældet, da knap 70 procent af det danske hav er friholdt for fiskeri med bundslæbende redskaber fra danske fiskefartøjer. De seneste opgørelser fra DTU Aqua viser, at der de seneste seks år er fisket med bundslæbende redskaber på 32,5 procent af det danske havareal. Det betyder, at 67,5 procent af havet ikke er påvirket. 75 procent af dét fiskeri forgår på kun ca. 10 procent af den samlede danske havbund

Fakta: Studier viser, at trawlfiskeriet kun påvirker 6 procent af bundyrene og kun påvirker de øverste 2,5 centimeter af havbunden. Det fremgår også, at såfremt et område befiskes en gang om året i en årrække, vil mængden af bunddyr i gennemsnit falde med 15 procent i området, og dermed stadig indeholde 85 % ift. de områder, hvor der ikke fiskes.

Fakta: De væsentligste presfaktorer er ikke fiskeri, men klimaforandringer, samt næringsstoffer og udledninger fra land og by. Det viser et internationalt studie fra 2019. Også DTU Aqua peger på disse faktorer og siger klart, at et trawlforbud ikke partout giver flere fisk i vandet.

Fakta: DTU Aqua kalder det ”meget spekulativt”, at trawlfiskeriet i Danmark medvirker til, at der frigives CO2 fra havbunden. Det skyldes, at fiskeriet foregår på kontinentalsoklen, hvor der er så lavvandet, at der ikke er lagret CO2 i havbunden. I 2021 blev der udgivet et studie, der konkluderede, at trawlfiskeriet bidrager til en markant CO2-udledning fordi, der angiveligt frigives CO2 fra havbunden, når den påvirkes af fiskernes trawl. Efterfølgende har studiet fået kraftig kritik, bl.a. af professor Jan Hiddink, der vurderer, at beregningerne er stærkt overdrevne, og at de ikke kan danne baggrund for et trawlforbud.

Fakta: Trawlfiskeri foregår fra 15-20 meter vand og ud, mens ålegræsset langt de fleste steder kun findes ud til ca. 5 meter. Ergo påvirker bundtrawl ikke ålegræsset, da der ikke er noget overlap. DTU Aqua slår desuden fast, at muslingefiskeri, hvor man bruger muslingeskraber, nærmest aldrig foregår i områder med ålegræs, da skraberen ikke fungerer her, og da muslingerne er for få.

Fakta: Havmiljøets tilstand i Øresund kan ifølge DTU Aqua ikke alene tilskrives trawlforbuddet. Det er uklart, hvordan og hvilken rolle faktorer som trawlforbud, begrænset garnfiskeri og specielle strøm- og dybdeforhold spiller. Desuden er landingerne fra Øresund faldet med ca. 75 % over en fem-årig periode, hvilket ikke vidner om gode forhold for fiskebestandene i sundet.

Kilde: Danmarks Fiskeriforening DFPO