Et omfattende internationalt forskningssamarbejde, ledet af iskerneforskere fra Københavns Universitet, har opnået en helt enestående bedrift ved at bore sig igennem hele indlandsisen i Østgrønland.
Dette er første gang, at det er lykkedes i en isstrøm, hvor enorme mængder is bevæger sig mod kysterne. Dette gennembrud har potentialet til at revolutionere vores forståelse af fremtidige stigninger i havniveauet.
Det skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet
Efter syv års ihærdig indsats er den mobile forskningsstation EGRIP endelig kommet igennem de imponerende 2,67 kilometer tykke islag. I sidste uge stod forskerne bogstaveligt talt med mudder på fødderne efter at have nået målet – at bore sig igennem hele iskappen og nå bunden under den.
Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet, der leder forskningen ved EGRIP, delte sin begejstring og udtalte: »Det er første gang, en dyb iskerne er blevet boret gennem en isstrøm, så det bliver enormt spændende at få analyseret materialet, der blandt andet kan sige en masse om klimaets udvikling de seneste 120.000 år på kloden. Men vi skal først have færdiggjort arbejdet her.«
Selvom det opborede mudder ikke har set dagslys i omkring en million år, blev det hurtigt pakket væk for at beskytte det sårbare materiale fra det skarpe sollys. Denne helt unikke skat af informationer blev effektivt og omhyggeligt forseglet samt nedfrosset og sendt til Danmark for yderligere analyse.
Efterforskningen af denne iskerne indeholder allerede værdifulde opdagelser. Isstrømmens adfærd er blevet afsløret som en hel masse is, der glider som en sammenhængende enhed med en imponerende hastighed på 58 meter om året. Denne opdagelse kan potentielt ændre vores klimamodeller radikalt og betydeligt samt derved også ændre vores grundlæggende opfattelse af isens bevægelser.
Isblokkens glidning på et vådt mudderfundament synes at skabe en særlig bevægelsesmekanisme, der tillader isen at bevæge sig uhindret over grundfjeldet. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at isen faktisk smelter ved bunden, som forskningen har afsløret.
Denne iskerne, som er mere end 120.000 år gammel og stammer fra den sidste mellemistid, vil blive en kilde til at forstå klimaforandringerne og dokumenterer samtidig de seneste 11.700 års klimaændringer samt menneskeskabte påvirkninger.
Denne milepæl er ikke kun en triumf for forskerne, men også en afgørende viden for vores forståelse af havniveaustigninger. Iskernen vil hjælpe med at belyse isens færd og Grønlands bidrag til de stigende hav-niveauer. Forskerne har allerede betegnet denne bedrift, som en nøgle til mere præcise forudsigelser om fremtidige havstigninger.
Dette banebrydende projekt er resultatet af en kolossal indsats, der involverede hele 12 nationer, med mere end 600 deltagere. Danmark er den største partner med 55 procent af budgettet, og projektet har modtaget støtte fra blandt andet AP Møller Fonden, og Willumfonden samt Københavns Universitet.
Isforskerne har åbnet en tidslomme på 120.000 år og givet os en dybere indsigt i jordens klimaændringer og isens bevægelser. Dette boreprojekt vil helt sikkert fortsætte med at inspirere videnskaben i mange år fremover.
Kilde. KU
