I midten af sidste uge offentliggjorde ICES en ny biologisk anbefaling for en række fiskearter i nordøst Atlanten.
2016 kvoten for makrel anbefales sænket med mere end en tredjedel. Biologerne skønnede før 2015, at der i indeværende år maksimalt bør fiskes 906.000 tons. I den nye vurdering lyder anbefalingen for 2016 på blot 667.385 tons.
Det er netop nu højsæson for makrelfiskeriet. Især norske fartøjer er meget aktive og der omsættes enkeltdage mere end 10.000 tons. Der meldes om pæne priser på den toneangivende net-auktion ved Norges Sildesalgslag.
I starten af uge 40 var handelsprisen omkring 7-8 Nkr/kg., men sammenfaldende med oplysningerne om ventet mindre fiskeri i 2016, steg priserne markant, og mere end en håndfuld fartøjer har nu opnået priser lidt over 10 Nkr./kg.
Enkelte danske fartøjer er også startet på makrel fiskeriet. HG264 Ruth har leveret fangster til fabrikker i Norge. I løbet af ca. to uger ventes det, at en række af de største danske fartøjer skifter til makrel fiskeri.