Hvide Sande skipper Erik ”Emil” Jensen går i øjeblikket, og glæder sig til hans nye fartøj kommer til Vestværftet i Hvide Sande. Det skulle have været julegaven til ham selv i år, men pga. forsinkelser ved det Polske værft vil leveringen af skroget først ske til Januar.
”Den gamle trækutter Victory har også gjort det godt, siden jeg overtog den for næsten 21 år siden. Vi havde længe gået og talt om nyt skib, og efter motorbranden sidste forår, blev beslutningen taget om nybygning. Det var dog en streg i regningen at reparationen efter branden tog næsten 3 1/2 uge af tobis sæsonen”, fortæller Erik Jensen.
”Vi får et helt andet fartøj i forhold til det gamle, det kan ikke sammenlignes. Nogle af de væsentligste ændringer, er at den nye får 3 langsgående lastrum med alu. Skot inddeling til industrifiskeriet, og med mulighed for omstilling til konsumfisk hvor skotterne fjernes. Lasten er med fladt gulv og med mulighed for at stable kasserne og Erik Jensen fortsætter, sammen med 2 tromler i hækken, så vi kan trawle med 2 trawl efter konsum og et lasterum på over 60m3, er vi godt rustet til fremtiden.”
Der kommer kun en dyb rynke i panden på Erik Jensen, da samtalen kommer ind på KW dage, som næste år bliver reduceret yderligere med 18%, men som han siger, ”Vi er ikke så afhængige af dette, da vi har en del kvoter på brisling og deltager rationfiskeri efter tobis samt en del fiskeri med flydetrawl. Men man undre sig over, at samtidig med at man øge kvoten, så reduceres dagene man kan fiske i, det hænger bare ikke sammen.”
Den nye ståltrawler ”Victory” kommer med den nye Volvo Penta 12`er, til at slæbe endnu bedre og Erik ” Emil” undersøger yderligere om stålwirene ikke skal skiftes ud med de nye Dyneema liner, men den afgørelse bliver først taget når fartøjet står klar med tromler og blokke, for at sikre sig at den nye line ikke kan ”rives” nogen steder.
Lokale firmaer glæder sig også over nybygningen, da Vestværftet har koblet mange lokale håndværkere på opgaven. ”Victory” er aftalt færdig leveret den 20. april, således tobis sæsonen kan tages med.