De teknologiske landvindinger står nærmest i kø, på det hypermoderne fiskefartøj MS Eros Fosnavåg, der med sine 77,5 meter og ca. 16 meter bredde dæk, både er bygget som trawler / snurper samt forskning- og offshore beredsskabs-fartøj
Rederiet har fået MS Eros tegnet og designet af Rolls-Royce Marine, som har brugt skabelonen til et af deres mest populære design af fiskefartøjer, der har gjort firmaet kendt. Med de avanceret CFD beregninger (Computational Fluid Dynamics) til øgning af fart og minimering af støj samt optimering af driftøkonomien, sammenholdt med gode gedine sejlegenskaber, har testene været mere end vellykkede i tankforsøgene.
Selve skroget har Crist Spolka Værftet i Polen stået for, mens den materielle udrustning og aptering er foretaget på Larsnes Mek. Verksted AS i Norge.
Besætningens sikkerhed og komfort har stået øverst på listen over ønskede forbedringer af nybygningen. Arbejdsforholdene om bord er væsentligt forbedret, med overdækning til læ for vejr og vind samt øget sikkerhed ved selve ophalet. Opholdsrum og messeforhold står heller ikke tilbage, med store lyse og venlige rum, med læder møbler og kæmpe TV og stereoanlæg samt biograf, hvis man ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige. Kokken råder over alt tænkeligt udstyr til de kulinariske udfoldelser og forholdene i lukafterne holder samme høje niveau for besætningen, der efter dagens arbejde, kan træde af og gå i motionsrum og sauna således besætningens fysiske velbefindende altid vil være i top.
Nybygningen MS Eros ligger fortsat ved værftet Larsnes Mek. Verksted AS og er nu klar til de første test og prøvesejladser, så kursen i nærmeste fremtid kan sættes mod fiskefelterne.
Se fotoserie fra Kystmagasinet og Edmund Mongstad her nedenfor.