Det Islandske selskab Skaginn, der er ledende indenfor fremstilling og udvikling af fiskeprocesudstyr, har sammen med eksperter fra det islandske kølefirma Frost og fra el-firmaet Rafeyri fra Akureyri på Island, underskrevet en aftale med Fiskeindustrien Eskja fra Eskilfördur om opførelse samt installation af udstyr til en ny fabrik til forarbejdning af pelagiske konsumfisk i Eskifjörður, på østkysten af Island.
Fabrikken bliver på ialt 7.000 m2 og er planlagt til at stå færdig til september i år. Frysekapaciteten bliver med 12 pladefrysere, på 700 til 900 tons dagligt, men med en udvidelsesmulighed til 1.200 tons pr. dag med hele 16 pladefrysere fra Thorgeir & Ellert fra Akarannesi på Island.
Lokale håndværkere på opgaven
Selskaberne har tidligere arbejdet sammen om opgaver af denne art, det første tilbage i 2012 og sidenhen en opgave i 2014. Det igangværende projekt vil skabe mange arbejdspladser på Island og give beskæftigelse til mange underleverandører. Eksempelvis skal Efla Engineering tegne fabriksbygningerne og entreprenørfirma fra Eskifjördur vil stå for opførelsen.
Ingólfur Árnason, administrerende direktør for Skaginn siger, at projektet er det største selskabet hidtil har forpligtet sig til og det har kun været muligt i samarbejde med lokale underleverandører. Det er ifølge direktøren en stor udfordring for alle implicerede og vil give alle et løft teknologisk, da projektet er helt fremme i skoene, mht kvaliteten på arbejdet og den teknologiske fremsynethed. Projektet vil udfordre firmaerne både på det ledelsesmæssige plan, men ikke mindst være udfordrende på ydelse og effektivitet i byggeprocessen.