Grønland og EU har fredag den 8. januar 2021 afsluttet forhandlingerne om en ny Fiskeripartnerskabsaftale for perioden 2021 til 2026 og underliggende Fiskeriprotokol for perioden 2021 til 2024, som vil regulere EU’s fiskeri i grønlandsk farvand samt EU’s betaling herfor.
Forhandlingerne blev gennemført på embedsmandsplan fra januar 2020 over flere forhandlingsrunder bl.a. i København og Bruxelles, og talrige tekniske møder.
Det skriver Naalakkersuisut.gl på hjemmestyret’s side.
Den grønlandske forhandlingsdelegation under ledelse af Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug har bl.a. omfattet medlemmer fra:
- Grønlands Fiskerilicenskontrol
- Departement for Finanser
- Udenrigsdepartementet
- Grønlands Naturinstitu
- samt repræsentanter fra det grønlandske fiskerierhverv som KNAPK og Grønlands Erhverv.
Den tidligere Fiskeripartnerskabsaftale er fra tilbage i 2007 og den tidligere underliggende Fiskeriprotokol er fra et år tidligere, nemlig 2016.
Efter revisionen falder Fiskeripartnerskabsaftalen ind under kategorien af Bæredygtige Fiskeripartnerskabsaftaler iht. EU’s fælles fiskeripolitik. Ligeledes er Fiskeriprotokollen revideret på en række tekniske områder som sikrer en fyldestgørende gennemførsel af Fiskeripartnerskabsaftalen.
De afgørende forhandlingspunkter var fremtidige indikative kvoter til EU og den samlede betaling til Grønland herfor. Den samlede betaling under den nye Fiskeriprotokol er forøget i forhold til foregående periode på trods af, at EU tilbydes færre kvoter. Grønland vil i løbet af de første 2 år af protokolperioden modtage ca. 140,6 millioner kroner om året, hvorefter betalingen vil stige yderligere
Betalingen for fiskerirettigheder afspejler både de mængder som EU stilles til rådighed, samt værdien af de fisk som tilbydes. Kvoterne som stilles til rådighed kan variere fra år til år afhængig af den biologiske rådgivning på de enkelte fiskearter i aftalen.
Den samlede betaling er fordelt på en betaling for fiskerirettigheder, en licensbetaling fra EU rederier og en sektorbudgetstøtte.
»De nye fiskeriaftaler fremtidssikrer det gode partnerskab mellem Grønland og EU, som ud over Fiskeripartnerskabsaftalen består af Grønlandstraktaten og Grønlandsbeslutningen. Den fortsatte reduktion af kvoter i Fiskeriprotokollen med EU er med til, at sikre den positive fremadrettede udvikling for det grønlandske fiskeri,« siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Jens Immanuelsen.
Forhandlingsresultatet afventer endelig godkendelse af Naalakkersuisut og EU før Fiskeripartnerskabsaftalen og underliggende Fiskeriprotokol træder i kraft.
