Det er kemikalieskibet »Bothnia« der nu har sat kursen fra Mongstad i Norge til Stigsnæs i Danmark, med endnu en tankfuld oliekemikalier fra den Norske offshore industri.
Industri-spildevand, som nordmændene ikke selv vil rense og have noget med at gøre og da slet ikke udlede i deres kystnære område, Atlanterhavet.
Derimod ser den danske miljøstyrelse åbenbart ingen problemer i at udlede det samme industrispildevand, dog i fortyndet form, direkte ud i et EU fuglebeskyttelsesområde og et Natura 2000-område på 195 km2 ud i Agersø Sund.
Det skriver foreningen for »Rent Havmiljø Nu« om på deres fb side, at nu importeres der igen spildevand fra Norge, denne gang med 10% olieindhold.
De forklarer videre i deres opslag, at olien først bliver skummet af i nogle tanke på det gamle Gulf raffinaderi. Derefter sendes resten (90% forurenet spildevand) til fortynding med dansk grundvand og rensning på RGS Nordic, inden det sendes direkte ud i Agersø Sund med rester af tungmetaller, tjærestoffer og formentligt en masse PFOS, som der ikke måles for.
Noget foreningen »Rent Havmiljø NuH stiller sig fuldstændigt uforstående overfor, at den danske miljøstyrelse med en godkendelse af dette, åbenbart ikke vægter miljøet højere, end at man tillader udledning af så store mængder fortyndet industri-spildevand, til meget følsomt havmiljø omkring Omø og Agersø Sund.
Norge plejer ellers selv at skumme olien af spildevandet. Det er en forholdsvis simpel proces. Men Miljøstyrelsen har nu som noget nyt krævet, at der skal være værdier i det importerede industri-spildevand, før Miljøstyrelsen vil og kan giver en endelig importtilladelse. Og Wupti – det har eksportøren i Norge hurtigt sørget for ved at sikre, at der nu istedet er 10% olie i spildevandet og ikke 1% som tidligere – ellers ville det have været helt umuligt at få en tilladelse til at importere det forurenede spildevand.
Det forekommer fuldstændigt absurd, at der nu sendes industri-spildevand fra Norge til Danmark med 10% olie, når der i de seneste 10 år er sendt spildevand til Danmark med omkring 1% olie.
Er det pludselig blevet svært at skumme olie af vand i Norge? Eller er der tale om, at man indretter sig efter de nye danske regler, så det sikres, at der nu pludselig er værdier i det eksporterede spildevand? Men uanset hvad grunden end er, så bør importen stoppe øjeblikkeligt, ligesom det må forhindres, at man importerer industri-spildevand, hvor man ikke kontrollerer for nogle af de farligste giftstoffer, hverken ved importen eller ved udledningen i Agersø Sund.
Udledningen af spildevand i Agersø Sund er inden for de seneste syv år kun kontrolleret for indhold af PFOS omkring 10 gange. I mere end halvdelen af disse prøver er koncentrationen af PFOS mange gange større end de tilladte grænseværdier, i nogle af prøverne nærmer koncentrationen sig de koncentrationer, der kendes fra Korsør.
Senest har Slagelse Kommune taget til efterretning, at Miljøstyrelsen har godkendt importen af olieholdigt spildevand fra Norge.
I følge miljøafdelingens leder, så behandles dette norske industri-spildevand miljømæssigt forsvarligt på RGS Nordic, idet virksomheden råder over BAT (Bedst Anvendelige Teknologi) til rensning af denne type spildevand. Her ledes det rensede vand direkte til Agersø Sund, under overholdelse af vilkårene i miljøgodkendelsen til RGS Nordic. Denne miljøgodkendelse erstattes snarligt af en revideret miljøgodkendelse med skærpede krav til udledningen af miljøfremmede stoffer, skriver Konstitueret afdelingsleder i miljøafdelingen, Jan Michael Jørgensen
Men der klages fortsat over områdets forurening, som ifølge borgerne fra Omø og fiskerne, slår områdets havmiljø og fisk ihjel. Når firmaet RGS Nordic ved Stignæs, udleder norsk rest-olieprodukter fra Olieindustrien (giftige spild-olierester, som nordmændene ikke selv vil udlede til Atlanterhavet). Her udledes hvor de årlige 662.000 kubikmeter fortyndet spildevand ud midt i et EU fuglebeskyttelsesområde samt et Natura2000-område.