Havforskningsinstituttet har på opdrag fra det norske Fiskeridirektorat opdateret vidensgrundlaget for syv fiskebestande: havtaske, lysing, havmus, skælbrosme, sølvtorsk samt blålange og ål. De fem første blev sidst vurderet i 2020/2021, og nu er også blålange og ål taget med på listen.
Det skriver havforskningsinstituttet.no
Nogle fiskebestande mangler data
»Nogle fiskebestande kaldes »datafattige«, fordi vi ved mindre om dem end om vigtige arter som torsk og sild.« Det fortæller havforsker Aurélien Delaval.
Selvom vi ikke har så meget viden om disse arter, skal vi stadig holde øje med dem som en del af en samlet forvaltning af havets økosystem.
»Vi har nu opdateret information om deres biologi, hvor meget der bliver fanget, og hvordan forskningen og forvaltningen har udviklet sig,« siger Delaval.
Sådan holder man øje med fiskebestandene
Selv når der ikke findes så mange data om en fiskeart, er der systemer til at følge dem. Hvert år laver forskerne en liste over de bestande, vi ved for lidt om.
Cirka hvert femte år foretages en mere grundig vurdering, hvor man analyserer forskningsdata og fangsttal.
Dataene kommer fra forskningstogter, fiskefartøjer og fiskeristatistikker. For ål bruges også forsøg i naturen.
