Det er fire autoline fartøjer fra den norske fiskeflåde, der henover julen, havde sat kursen mod Flemish Cap, det internationale farvand, 200 mill ud for østkysten af Newfoundland, der i løbet af en god uge, fiskede hele den norske kvote af torsk på næsten 1300 tons.
Ketil Holmeset fra det norske fiskeriselskab H.P. Holmeset, fortæller til Fiskeribladet Fiskaren, at selskabets både nærmest havde kørt på maksimum kapacitet fra dag et, under fiskeriet. Hvilket da også viste sig ved losningen, da alle både omtrent havde fisket det samme, ca. 300 tons pr. båd og til en afregning der lå på ca. fem millioner kroner hver. Noget der ifølge rederen Holmeset, har været en god kickstart på året.
Området øst for Newfoundland, Flemish Cap har ellers siden 2000 været lukket for torskefiskeri pga. den stærkt reduceret torskebestand i området. Men bestanden har her de sidste par år, været så meget i bedring, at forskerne gradvist har øget kvoterne for området.
Med årets flotte fangst af torsk, er der noget der tyder på torsken igen er tilbage for fuld styrke ved Flemish Cap.
De fire moderne norske linefiskere, der blandt andet tæller fiskeselskabet H.P. Holmeset AS Vatne i Norge, 2 to autoline fartøjer, Geir og Geir II, som overvejende fisker med enten bund- eller flydeline, for at opnå den bedste kvalitet, som overhovedet muligt, på den fangede fisk. Bådene har filet fabrik ombord, hvor der både kan renses, skæres og pakkes når det er rentabelt. Ellers går fisken til frysning i vertikale frysere, hvilket giver en meget høj kvalitet på produkterne og en noget højere afregningspris når der landes.
Flemish Cap er med et havområde på næsten Danmarks størrelse, 42.000 km2 et fiskefelt i internationalt farvand godt 500 km øst for St. John på Newfoundland, nord og øst for Grand banks. Det er NAFO (Den Nordatlantiske Fiskerikommission) der fastsætter kvoterne for dette havområde.