Større maskestørrelse og flugtåbninger leder små-krabberne ud – og nye løsninger om bord mindsker skader i kulde og blæst.
Sne-krabbefiskeriet i Barentshavet er stadig et forholdsvist ungt fiskeri, men udviklingen går hurtigt. Og nu peger nye forsøg på, at en relativ enkle ændring i både redskaber og håndtering kan give en mærkbar forskel – både for økonomien og for dyrevelfærden.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no
Det norske Havforskningsinstitut (HI) har i starten af februar måned været med om bord på det knapt 70 meter lange fiskefartøj »Vima«, hvor forskere og mandskab har testet nye typer sne-krabbetejner under helt almindeligt kommercielt fiskeri.
Fokus flytter sig mod større og mere værdifulde krabber
Efter at sne-krabbefiskeriet er gået fra såkaldt »olympisk fiskeri« til et system med fartøjskvoter, har fiskerne i højere grad kunnet planlægge fiskeriet. Det har samtidig flyttet fokus mod en mere målrettet fangst af større og mere værdifulde krabber.
Og her kommer redskaberne ind i billedet.
Kulde og kuling giver problemer på sorteringsbordet
I praksis er sne-krabbefiskeri ofte hårdt arbejde i barske forhold. Ifølge HI-forsker Olafur Ingolfsson kan kulde og vind hurtigt blive et problem – især når krabberne skal sorteres på dækket.
»I minusgrader og kuling bliver krabberne hurtigt nedkølet og kan miste både ben og kløer på sorteringsbordet. Det kan både give dårlig dyrevelfærd og øget dødelighed for de krabber, der er under mindstemålet og skal sættes ud igen,« forklarer han.
Derfor er målet tydeligt: Små-krabberne skal sorteres fra så tidligt som muligt – helst allerede nede på havbunden.
Tydelige resultater: Større masker virker
På togtet havde forskerne 160 tejner med af fire forskellige typer.
Her blev standard-tejner med 140 mm maskestørrelse sammenlignet med nye varianter med:
- 150 mm maskestørrelse
- 160 mm maskestørrelse
- standardtejner med flugtringe på 100 mm
Og resultaterne var klare – »Vi har fanget tusindvis af krabber og dermed fået rigtig gode data. Og resultaterne er tydelige: Øget maskestørrelse giver væsentligt bedre udsortering af mindre individer,« siger Olafur Ingolfsson.
Det betyder i praksis, at flere små-krabber kan slippe ud af tejnen, før den overhovedet bliver halet – og dermed undgår man både unødvendig håndtering og skader.
Nyt sorteringsbord i vand: Bedre for både krabbe og mandskab
Men projektet handlede ikke kun om tejner.
Mandskabet på »Vima« fik også mulighed for at afprøve et nyt indtags- og røgterbord med cirkulerende havvand, udviklet ud fra HI’s input før sæsonen.
Løsningen betyder, at krabberne transporteres og sorteres i vand i stedet for at ligge i kold luft og vind.
Ifølge forskerne gav det:
- mere kontrolleret transport
- mindre tid i frost og blæst
- mindre mekanisk belastning
- lettere og mere effektiv sortering
Og mandskabet var ikke i tvivl. Systemet blev beskrevet som en markant forbedring, både for krabberne og for arbejdsmiljøet om bord sammenlignet med traditionel håndtering.
Et oplagt næste skridt er ifølge forskerne at udvide vandløsningen, så hele sorteringsbordet kan fungere som et større bassin.
Løsningerne kan hurtigt bredes ud i flåden
HI vurderer, at de nye tiltag har stor overføringsværdi til resten af sne-krabbeflåden. Netop fordi løsningerne er relativt simple og realistiske at implementere i praksis.
»Sne-krabbefisket er stadig ungt. Vi mener, at de her løsninger i kombination repræsenterer et fremtidsrettet og bæredygtigt sne-krabbefiskeri. Det, vi har testet, kan let overføres til kommerciel drift og videre udvikles,« lyder det fra Ingolfsson.
Forskerne fremhæver samtidig det tætte samarbejde med mandskabet om bord på »Vima« – og især skipper Atle Frøland, som har engageret sig aktivt i projektet.
Flere forsøg i gang: Krabbehåndtering indendørs
Samtidig foregår der også tests på et andet sne-krabbefartøj, »Frøyanes«, hvor forskere dokumenterer effekten af en løsning med såkaldt dragerbrønd.
Her kan tejnerne hales, og krabberne håndteres indendørs, beskyttet mod vejr og vind – hvilket kan blive endnu et vigtigt skridt mod mere skånsom og effektiv drift i det barske Barentshav.




















