Det viser resultaterne fra en stor norsk undersøgelse, at niveauerne for miljøgifte ligger under EU´s grænseværdier og på den baggrund konkluderes det efterfølgende, at det er sikkert og trygt at spise norsk opdrætsfisk.
Kystmagasinet skriver på sin webavis, at der i 2016 blev undersøgt mere end 13.000 opdrætsfisk for ulovlige og uønskede stoffer. Resultaterne herfra viser at miljøgiften i fisken ligger under EU´s grænseværdi og derfor er sikkert at spise.
I henhold til EU-lovgivning (96/23/EC)
- Alle dyr og fisk til fødevare skal overvåges for ulovlige og uønskede stoffer.
- De følgende rester eller stofgrupper overvåges også i norsk opdrætsfisk. Stoffer som ikke er lovlige at bruge i foder til dyr og fisk, som senere anvendes i fødevareindustrien, lovlige lægemidler, miljøgifte, tungmetaller og mykotoksiner.
- En grænseværdi angiver den maksimale mængde af et stof, som er tilladt i et produkt, som omsættes på markedet.
Hvert år overvåger NIFES de norske opdrætsfisk for det norske Mad-tilsyn. Overvågningen og kontrollen skal tjekke at norske opdrætsfisk ikke indeholder uønskede stoffer i helbredsskadelige mængder og som derfor er sikkert og trygt at spise. Kontrolsystemet flugter med retningslinjerne i EU.
Alene i 2016 undersøgte NIFES 13.415 opdrætsfisk, som blev analyseret i samleprøver, som består af fem forskellige fisk fra samme havdambrug, hvilket gjorde at resultatet blev set som repræsentativt for det enkelte havbrug. Kystmagasinet skriver videre, at over 90 procent af prøverne var laks, men den inkluderer også fiskearter som; regnbueørred, helleflynder, fjeldørred og pighvar.
Nedgang i miljøgifter
Opdrætsfisken er også blevet undersøgt for blandt andet dioxin- og dioxinlignende PCB og tungmetaller samt pesticider og bromerete flammehæmmere. Ingen af miljøgiftene indeholdt niveauer højere end EU´s maksimumgrænser, hvilket også er en udvikling, hvor niveauerne af miljøgifte er gået betydeligt ned de sidste 15 år. Hvilket skyldes overgangen fra marine til vegatabilske ingredienser i foderet til fiskene.
Rester af aflusningsmidler
I analysen efter lusemidler, blev der i 22 af de mere end 372 prøver, fundet lusemidler. Hvoraf ca. 17 prøver indeholdt emamektin, heraf én hvor niveauet var højere end hvad man tidligere havde fundet, dog stadigvæk under grænseværdien. Ligeledes indeholdt tre præver diflubenzuron, mens én prøve indeholdt teflubenzuron samt én med cypermetrin. Alle under grænseværdierne.
