Den norske Regerings udspil og lovforslag om grundrente-afgift på havbrug, fremsættes i dag tirsdag den 28. marts 2023. Forslaget skal sikre lokal-samfundene langs den norske kyst og samfundet en større andel af de værdier, der skabes i akvakultur-erhvervet.
Det er den norske Regerings tanke, at værtskommunerne for havbrugene skal have flere indtægter fra erhvervet, som kan bruges på skoler, ældrepleje og andre vigtige velfærds-ydelser til borgerne i de berørte kommuner.
Den norske Regering fremsætter senere i dag forslag om »grundrente-afgift« på havbrug for kongen i det norske kabinet, hvorefter forslaget vil blive forelagt det norske Storting.
Delte ressourcer
Den norske statsminister Jonas Gahr Støre fra det norske arbejderparti (AP) ønsker en mere ligelig fordeling af de store værdier, som akvakultur-branchen indbringer. »I Norge har vi en lang tradition for, at værdier skabt med vores fælles naturressourcer kommer samfundet til gode. Adgang til vores fælles naturressourcer betyder, at indtjeningen i denne branche er særlig høj. Disse store værdier burde i højere grad komme os alle til gode. Tiden er nu moden til at indføre en grundrenteskat for havbrugserhvervet«, var udmeldingen fra den norske Statsminister.
Finansministeren Trygve Slagsvold Vedum fra Senterpartiet (Sp) siger om grundrenteafgiften. »Norge har i rigtige mange år gjort brug af jorden, havet og skoven. I moderne tid har vi lært at udnytte vand- og vindkraft, olie og gas. Den norske model med, at fællesskabet skal have en del af overskuddet fra brugen af vores naturressourcer, har tjent os godt. Grundrenteafgift på olie har været helt afgørende for udviklingen af Statens pensions-kasse. Ved at indføre grundrenteskat også for akvakultur-erhvervet viderefører vi denne tradition, hvor det er muligt at skabe arbejdspladser og tjene penge, samtidig med at lokalsamfundet får en del af værdierne ved at stille kysten til rådighed,« forklarede finansministeren.
Regeringen træffer nu et politisk valg, hvor samfundet får sin rimelige andel af de værdier, der skabes med udgangspunkt i naturressourcer. Brugen af fællesskabets fjorde og kyst giver mulighed for at skabe levebrød, men også mulighed for at bygge fællesskabet og lokalsamfundene.
»Når kloge og initiativrige mennesker får brugt vores fjorde, skabes der stor værdi og lokale arbejdspladser. Når overskuddet fra denne værdiskabelse bliver meget højt, går dele af dette overskud til lokalsamfundene, som kan bruge dette til en god skole, et godt sundhedsvæsen, en bedre ældrepleje samt god velfærd i hele landet, siger finansministeren Trygve Slagsvold Vedum (SP).
Hovedtrækkene i forslaget
Den norske Regering foreslår at sætte skattesatsen til 35 procent – Indtægterne er baseret på markedsværdi på kanten af havbruget, som opdræts-virksomhederne selv sætter for 2023. Fra 2024 satser vi på at etablere et uafhængigt norsk prisråd. Et minimumsfradrag på 70 millioner norske kroner betyder, at kun virksomheder med betydelige overskud betaler grundrenteskat. Halvdelen af disse indtægter går til den kommunale sektor, således de norske værtskommuner vil komme bedre ud. Afgiften træder i kraft 1. januar 2023.
Mange input i høringsrunden
Forud for fremlæggelsen af det norske statsbudgettet for 2023 sendte regeringen et forslag om grundrenteafgift på havbrug i høring. Finansministeriet modtog omkring 420 høringssvar.
»Selvom grundmodellen ligger fast, har vi lyttet til input og svar fra høringsrunden. Vi har særligt lagt vægt på, at ordningen skal sikre fortsat vækst, samtidig med at en andel af grundlejen i havbrugserhvervet skal tilfalde samfundet,« siger den norske Statsminister.
Regeringen lægger nu op til, at værtskommunerne skal stå med mere. Forslaget fra høringen om en naturressource-afgift videreføres ikke. Regeringen foreslår istedet en noget lavere skattesats og desuden at lette overgangen til øget samlet beskatning gennem en vurderingsrabat i ejendomsskatten for havbrugs-tilladelser.
Kommunerne skal stå med mere
Forslaget betyder, at værtskommunerne og amterne kommer bedre ud end i dag. Det sker ved, at produktions-afgiften forhøjes markant, til 90 øre per kilo, og ved at den kommunale sektors andel af auktions-indtægterne mv. øges fra 40 til 55 pct.
For at sikre, at hele havbrugs-regionen står tilbage med flere end i dag, foreslår regeringen, at amtets andel af Akvakultur-fonden øges fra 12,5 til 20 pct. Ekstrabevillinger til den kommunale sektor skal sikre, at den kommunale sektor tilsammen får halvdelen af brutto-indkomsten.
»Det har været helt centralt at sikre, at værts-kommunerne står tilbage med flere indtægter, som de kan bruge til skoler, ældrepleje og andre vigtige velfærdsydelser til deres borgere. Mindst halvdelen af disse indtægter der kommer ind, går tilbage til den kommunale sektor,« forklarer Finansministeren.
Han forklarer videre, at det er et mål for Regeringen, at de der stiller fjordene til rådighed for havbrugene, skal komme bedre ud, end de gør i dag med den nuværende ordning, tilføjer Vedum.
Indtægt fra grundrenteskatten
»Akvakulturindustrien er én af Norges største og mest profitable erhverv. De sidste 10 år har afkastet i denne branche i gennemsnit været 3 til 4 gange højere end i industrien. En større del af det skal gå tilbage til fællesskabet, samtidig med at vi opfordrer branchen til også i fremtiden at udvikle sig og skabe arbejdspladser og værdier langs vores kyst,« siger Statsministeren.
En fordel ved grundrenteskatten er, at den automatisk tilpasser sig overskuddet i branchen. Målet er ikke at opkræve et bestemt beløb i skatteindtægter, men at få en andel af værdiskabelsen i denne branche.
I et år med høje salgspriser og høj grundrente vil skatteindtægterne være høje. I år med lav grundrente vil skatteindtægterne dog være lavere. Skatteindtægternes niveau vil blandt andet afhænge af udviklingen i priser og omkostninger og vil derfor naturligt variere fra år til år.
Udformning af grundrenteafgiften:
- Afgiften er udformet som en pengestrøms-skat med straksfradrag for investeringer, der kun anvendes i havfasen.
- Den effektive skattesats er fastsat til 35 pct., hvilket er lavere end høringsforslaget på 40 pct.
- For investeringer foretaget før 1. januar 2023 gives fradrag ved afskrivning på resterende skattemæssige værdier.
- Der gives ikke fradrag for værdien af madfiske-tilladelser, men der gives et skabelon-fradrag i indtægt for tilladelser købt på auktion i 2018/2020 og tildelt til fast pris i 2020. Fradraget fastsættes til 40 procent af det faktisk udbetalte vederlag til staten fordelt over fem år, hvilket er en ændring i forhold til høringsforslaget.
- Der nedsættes et uafhængigt prisråd til at fastlægge den rigtige indkomst. Rådet får til opgave at fastsætte markedsværdier i kanten af havbruget for laks, ørred og regnbueørred fra 2024. Bestemmelser om prisrådgivning sendes i høring. For 2023 sætter selskaberne selv markedsværdier på kanten af havbruget, som skal lægges til grund i selvangivelsen i overensstemmelse med den almindelige selvansættelse. Regeringen er gået væk fra forslaget om standardpriser baseret på Nasdaq-priser.
- Negativ grundrenteindtægt fremføres med et rente-tillæg, og skatte-værdien af negativ grundrente-indtægt ved ophør betales. Ministeriet vil vurdere, hvordan et opsigelses-krav kan pantsættes.
- Et bund-fradrag på 70 millioner norske kroner vil sikre, at kun virksomheder med stort overskud betaler grundrenteskat. I høringen var der skitseret et minimumsfradrag på enten 54 millioner NOK eller 67,5 millioner NOK.
Produktionsafgift og indkomstfordeling mellem staten og kommunal sektor
- Produktions-afgiften er fastsat til 90 øre pr. kilo. Afgiften giver en stabil indtægt for værtskommunerne og amtskommunerne. Produktionsgebyret kan fratrækkes den faste grundrenteskat – krone for krone.
- Naturressource-afgift foreslås ikke. Produktions-afgiften på 90 øre pr. kilo er lavere end summen af produktions-afgift og naturressource-afgift i høringsforslaget (112 øre pr. kilo). Virksomheder, der ikke er i stand til at betale grundrente-skat, vil således betale lidt mindre skat med dette forslag end i hørings-forslaget.
- Kommunes og amtslige andel af auktions-indtægterne mv. øges fra 40 til 55 pct. Sammen med produktions-afgiften og ekstra-bevillingen bidrager dette til, at halvdelen af bruttoindtægten fra grundrente-afgiften går til den kommunale sektor.
- Amtsandelen i Akvakulturfonden øges fra 12,5 til 20 pct.
Grundrenteskat
Naturressourcer er samfundets ejendom. Produktion af naturressourcer som olie/gas eller vandkraft kan ofte give afkast ud over det normale, fordi produktionen er baseret på en begrænset ressource. Et sådant ekstraordinært afkast omtales ofte som grundskat. Gennem grundrente-skatten (særafgiften) tilbageføres en del af udbyttet til fællesskabet.