De tre norske sildetogt-skibe, Nybo, Ligrunn og Inger Hildur, ligger nu alle til kaj i Tromsø, efter en vellykket afdækning af gydevandringen for sild.
Der blev fundet sild så sydligt som Ålesund og til Malangsgrunden i nord, hvor nulgrænsen for sild blev registreret. Og sildens overvintringsfjorde blev også gennemsøgt og her fandt man ingen sild. I det hele taget har silde-togtet været en kæmpe succes for nordmændene, med gode og brugbare videnskabelige data, der nu blot venter på at blive analyseret og gennemgået.
Fartøjerne blev liggende i Tromsø weekenden over, så forskere og teknikere, i ro og mag, kunne gennemgå det store talmateriale der er indsamlet under togtet. Der blev diskuteret alder og tilhørsforhold til de enkelte klasser samt hvornår silden var kønsmoden, noget der er uhyrer vigtigt at vide om silden er kønsmoden eller ikke.
De involverede parter, deltog derefter i et evalueringsmøde om bord på Nybo, hvor hele togtet blev diskuteret og gennemgået, hvilket hurtigt gjorde det klart for alle, at togtet havde givet resultater ud over al forventning.
De norske fiskere, som også havde bidraget til togtet, var meget positive over resultatet, selv om flere gav udtryk for, at brug af sonaren undervejs, måske kunne have skræmt sild væk, nær overfladen. Men alle var, trods de gode resultater, indstillet på at vente på den samlede vurdering af togtet, der blev sammenholdt med tidligere års togter og endelig også vente på den endelige bestandsvurdering, som først kommer når analyse-arbejdet er færdiggjort og en endelig togtsrapport endeligt ligger på bordet, sidst ved udgangen af februar 2015.