EU har smidt fløjshandskerne og truer nu Norge med alle til rådighed værende midler, i striden med norsk diskriminering af EU fiskerne og deres adgang til torske-kvoterne i Svaldbard-zonen efter Brexit.
Det skriver det norske erhvervsmedie e24.no
I et diplomatisk notat fra slutningen af februar hedder det, at man i EU mener, at Norge systematisk og tilsigtet diskriminerer fartøjer, som fører flag fra EU’s medlemslande, og som modsvar er EU nu »klar til at træffe alle de nødvendige mod-tiltag« mod Norge, for at sikre EU’s interesser.
Konflikten udspringer af Brexit, efter briterne forlod det europæiske fællesskab. Der valgte Norge at nedjustere EU-kvoten på torsk, ved at fratrække det hidtidige britiske fiskeri. Det betød, at EU-landene fik en torskekvote på kun 17.885 ton, mens briterne fik en kvote på 5.500 tons. Men det blev senere blankt afvist af EU, som istedet tildelte sig selv en langt større kvote på 28.431 tons, skriver e24.no.
Siden har man fra norsk side truet med at tilbageholde alle EU-fartøjer, der overskrider den af Norge tildelte kvote.
Norge truer med kystvagten
»Vi har gjort det klart for EU, at ethvert fiskeri ud over Norges kvotetildeling vil være ulovligt fiskeri, og det vil blive håndhævet af den norske kystvagt på sædvanlig vis,« udtaler Audun Halvorsen (H) statssekretær i Udenrigsministeriet i en e-mail til nyhedstjenesten NTB.
Ifølge ham vil EUs diplomatiske note fra 26. februar blive besvaret «i meget nær fremtid».
Fuldstændigt vilkårligt
I notatet fra EU, hævder EU, at Norge i praksis har givet sig selv og Rusland «ubegrænset adgang» til fiskeriet i Svalbard-zonen, mens adgangen er begrænset for fiskere fra EU.
Dette mener EU er i strid med artikel 2 i Svalbard-traktaten, der sikrer parterne lige ret til fiskeriet i farvandene udenfor Svalbard. Hele 22 af de 46 lande, som har underskrevet Svalbard-traktaten, er medlemslande i EU.
Endvidere henviser EU til, at der ikke findes nogen enighed om hvorledes torske-kvotene i Svalbard-zonen skal fordeles. De norske kvoter er derfor fastsat på det som EU kalder et »fuldstændigt vilkårligt grundlag». Det fastholder EU i notatet, hvor også EU henviser til lignende konflikter i rejefiskeriet og i fisketiet efter snekrabber.
EU giver samtidig udtryk for alvorlig bekymring for truslerne om at EU-fartøjer kan blive stoppet og opbragt af den norske kystvagt.
«Sådanne handlinger vil ifølge EU være direkte ulovlige og vil blive betragtet som et brud på folkerette,« advarer EU om i notatet.
Norge tolker traktaten anderledes
Men Norge tolker Svalbard-traktaten fuldstændigt anderledes. Til forskel fra EU, mener Norge at ligebehandlingsprincippet kun gælder i territorialtfarvand, 12 nautiske sømil ud fra land. I fiskezonen udenfor dette gælder lige retten til fiskeri ikke, som Norge ser det.
Men netop dét, at Norge og EU ser forskelligt på Svalbard-traktatens geografiske rækkevidde, kan ifølge Norge ikke Legitimerer, at EU «tager loven i egne hænder» ved at udstede egne torskekvoter, mener Halvorsen. Han fastslår at Norge har eneret til at regulere fangsten, også gældende i områder, hvor ligebehandlingsreglerne i Svalbardtraktaten gjælder.
Det er uheldigt, at EU sætter havretten til side, som de har gjort i denne sag, understreger Halvorsen og siger videre, at det kan ingen, som er optaget af bæredygtig forvaltning i Nord, være tjent med.