Det er endnu engang den frederikshavnske fiskevirksomhed Amanda Seafoods der er på opkøb, dennegang blev det den mere end ethundrede år gamle konservesfabrik Bornholm A/S i Nexø. Produktionen flyttes til Frederikshavn og 37 medarbejdere står til at miste deres job.
Fiskekonservesfabrikken Bornholms A/S, der i over 100 år har produceret blandt andet torskerogn i Nexø på Bornholm, bliver nu rykket til Frederikshavn hos det norskejede Amanda Seafoods. Jesper Kold Sørensen der er adm. direktør i Amanda Seafoods siger, »Det er den sidste udvej. Det er en investering i at beholde dansk produceret fisk. Alternativet er en lukning i værste fald«, forklarer den nordjyske direktør, »Vi er ikke de første, der føler os nødsaget til at tage det her sidste og meget ultimative skridt. Det er et udtryk for, at det er en branche, hvor det er meget svært at opretholde en lønsom fabrik.«
Hele fiskebranchen har det sidste års tid, båret præg af flere opkøb på tværs af landet, hvor kan nævnes Sæby Fiske-Industris opkøb af Larsen Danish Seafood og Launis, der blev overtaget af Tenax.
Læs artiklen »kompetance-handel skaber én af Danmarks største Fiskeforædlingsproduktioner« her
For nordjyske Amanda Seafoods betyder opkøbet af Bornholm A/S, at man nu kan udnytte produktionen endnu bedre, fra den nuværende kapacitetsudnytelse på kun 35 procent til en ventede kapacitet på helt op mod 70 procent. Hvilket giver en langt bedre inddækning af omkostningerne. Samtidig mener den nordjyske direktør, at Amanda Seafoods chancer for at klare sig i det hårde udskillesesløb i branchen, er gode med den norske Seafood-millardkoncern Insula i ryggen.
Læs artiklen »Larsen’s makrel i dåse overtages af Sæby Fiske-Industri« her
Den bornholmske produktion bliver rykket til Frederikshavn til august, når Amanda Seafoods har bygget nye lagre og således står helt klar til flytningen. Direktøren forventer at skulle ansætte otte til ni nye medarbejdere, hvor han understreger, at produktionsmedarbejdere fra Bornholm A/S i Nexø er mere end velkommen.
Målet med opkøbet er at blive i stand til at udnytte kapaciteten 100 pct. og styrke kategorien med konservesfisk.