Der er mandag den 26. september opstået et læk på Nord Stream 2 rørledningen i det danske område. Men allerede her dagen derpå meldes der nu også om ikke kun et læk, men to læk på Nord Stream 1-gasledningen i svensk område.
Her tirsdag morgen oplyser den svenske søfartsstyrelse, Sjöfartsverket til Reuters, at man har fundet to læk på Nord Stream 1.
Den danske Søfartsstyrelse har udsendt navigationsadvarsel og etableret en forbudszone omkring rørledningen i dansk zone.
De danske myndigheder er i dag blevet orienteret om et større trykfald i Nord Stream 2 rørledningen. Det er foreløbigt vurderet, at der er opstået et læk på den ene af de to Nord Stream 2 rørledninger i dansk område sydøst for Dueodde på pos. 54 52,6N – 015 24,6E, hvorfra naturgas lækker.
De danske søfartsmyndigheder har udsendt navigationsadvarsel og etableret en forbudszone med en radius på 5 Nm omkring rørledningen, da det er farligt for skibstrafikken.
Uden for forbudszonen er der ikke sikkerhedsrisici forbundet med lækket. Hændelsen forventes ikke at have konsekvenser for den danske forsyningssikkerhed for gas.
De relevante myndigheder koordinerer i øjeblikket indsatsen, og Energistyrelsen opdaterer løbende om hændelsen.
Naturgas-Læk på Nord Stream 2 i Østersøen og nu også læk på Nord Stream 1
- Dato: 27/09/2022
- kl. 07:00
- Kilde: Energistyrelsen, Miljø- og Fødevareudvalget
- Kategori: Ulykker-Forlis
- Land: Danmark
Foto / Video:
Energistyrelsen
ANNONCER