Sidste frist var oprindeligt 1. januar 2013 hvilket er blevet meldt ud – dels i FiskerForum.com og i Fiskeri Tidende men også på informationsmøderne rundt ved de forskellige fiskeriforeninger.
Fristen er nu 21. januar 2013, hvilket giver den fornødne luft til fiskefartøjerne, til at få installationen af e-log opdatering af den nye elog-client på plads.
Årsagen skyldes ifølge Fiskerikontrolchef i NaturErhvervstyrlsen Mik Jensen, at opdateringen endnu ikke er helt klar til frigivelse, trods en ihærdig indsats fra styrelsens side. Derfor udstyres kontrollørene med opdatering af software-programmet, således de ved hjælp af et USB-stik, i en vis udstrækning, kan være behjælpelige med installation af opdateringen.
Den forlængede periode til installering kommer blandt andet efter opfordring fra fiskerne.
Danmarks Fiskeriforening tog på baggrund af henvendelser fra flere medlemmer kontakt til NaturErhvervstyrelsen først på ugen for at bede om udsættelse. Det ønske er nu imødekommet, og den nuværende e-logbog kan dermed fortsat anvendes tre uger ind i det nye år.
”Så man kan godt fortsætte med at fiske med den gamle e-log indtil fristen den 21. januar 2013,” siger Mik Jensen fra NaturErhvervstyrelsen.
Kilde: NaturErhvervstyrelsen og Danmarks Fiskeriforening
FiskerForum.com