Muslinger som lever på havbunden i vores farvande, betegnes oftest som havets filtrator. De lever af de mikroskopiske små planteplankton og alger, der lever frit i vandet. Men blandt disse milliarder af mikroskopiske organiske materiale findes også mikroplast stykker, der i størrelse oftest forveksles af muslingerne, som noget spiseligt
Muslingen vurderer ikke på hvad der kommer forbi. For inde i muslingerne ledes indåndingsvandet hen over muslingernes gæller. Gællerne bruger de både til iltoptagelse, men også til at opfange føde med. De lever af de fødepartikler, som til rigelighed findes i vandet. Disse fødepartikler består hovedsageligt af planteplankton og mikroskopiske alger, men nu også mikroplast i større mængder.
Forskning bekræfter, at mikroplasten i dag findes i muslinger, men også i rejer. Ingen ved endnu, hvad dette betyder for menneskers sundhed, at indtage disse mikroplast-stykker.
Norske forskere, med blandt andet professor Ketil Hylland fra Institut for Biovidenskab ved Oslo Universitet, har sammen med kollegaer undersøgt sedimenter fra mellem fem og otte meters dybde, langs den norske kyst. En blanding af sand og mudder, hvilket også er kendetegnende for størstedelen af verdenshavenes bundforhold. Disse bundforhold er righoldige og mangfoldige på i tusindevis af organismer af forskellige arter. Derfor er de norske forskere meget interesseret i hvorledes forurening påvirker livet her.
Man fandt at selv små mængder af plast, ændrede på metabolismen hos muslingerne. Dvs. den biokemiske omsætning og nedbrydning af fødens molekyler til energi eller byggesten til biosyntese, pludselig ikke kunne ske når mikroplasten nu pludselig udgjorde en betragtelig del af fødepartiklerne.
Forskerne var overrasket over resultatet og man forsker nu videre, for at finde ud af hvor meget det egentlig betyder for livet, over og under vandet.
Kilde: Forskning.no FiskerForum.dk
