Aquaculture Stewardship Council (ASC) og Marine Stewardship Council (MSC) arbejder sammen om at skabe en fælles, global standard for certificering af tang til fødevarer.
Samarbejdet skaber en unik mulighed for at bygge videre på ekspertisen fra de to førende certificerings og mærkningsordninger for fisk og skaldyr.
Tangstandarden vil bidrage til sundheden i verdens marine økosystemer ved at promovere miljømæssigt bæredygtigt og socialt ansvarligt brug af tangressourcerne.
Stigende tangproduktion
Den globale efterspørgsel kan mødes bæredygtigt og ansvarligt. Med en stigende tangproduktion samt en øget efterspørgsel på certificering anerkender MSC og ASC betydningen af en global standard, der belønner bæredygtig og socialt ansvarlig produktion af tang og som sætter baren højere for forbedringer.
David Agnew, Science and Standards Director for MSC udtaler: »Tangstandarden vil demonstrere gensidige bæredygtige principper og standardsystemer, referere til den bedste tilgængelige videnskabelige viden og industripraksisser der er i overensstemmelse med internationale normer for good conduct, inklusiv FAO Guidelines for Ecolabelling og ISEAL Codes of Good Practices.«
Bas Geerts, Standards Director for ASC udtaler: »En ansvarlig tilgang er essentiel for at minimere det miljømæssige og sociale fodspor ved kommerciel tangproduktion. Gennem samarbejde kan vi skabe en meningsfuld standard medværdi for alle interessenter, samtidig med at vi promoverer miljømæssig integritet og støtter lokalsamfundene, der er afhængige af tangproduktion.«
Offentlig konsultation på ASC-MSC Tangstandarden
Fra og med i dag er interesserede parter inviteret til at læse den forslåede Tangstandard og certificeringsproces, og dele deres ekspertise of feedback gennem en online konsultation, der er åben indtil d. 30. april 2016.
Standarden vil tillade certificering af både vildt høstet og dyrket tang, uanset produktionens størrelse eller lokalitet.
Vurderingen af tangfarme vil følge fem kerneprincipper:
- Bæredygtige bestande
- minimering af miljøpåvirkning
- effektiv forvaltning
- social ansvarlighed
- relation og interaktion med lokalsamfundet.
- Hjælp med at beskytte forrådet af tang for fremtiden
Tang og andre alger er en integreret del af vores dagligdag. Det bruges i vid udstrækning som mad, i kosmetik og gødning og forarbejdes til at lave bindemiddel (emulgatorer) til tandpasta og marmelade. Det spiller også en vigtig rolle i vores marine økosystemer, som mad, ly og levested for en bred vifte af organismer inklusiv fisk, skaldyr, hvirvelløse dyr og koraller.
Ifølge FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) høstes der årligt omkring 25 millioner tons tang og andre alger, hvilket udgør over 15% af verdens samlede fiskeri og akvakultur produktion, med en estimeret værdi på 5,65 milliarder US$. Vild høstning udgør en betydelig del af industrien, men tang akvakultur er vokset kraftigt for at møde den voksende efterspørgsel.
I 2016 og 2017 inviteres forskere, industrien, miljøorganisationer, øvrige interessenter og offentlighed til at give deres bidrag til at hjælpe med at udforme ASC og MSCs Tangstandard.
Invitation til deltagelse:
- Del feedback og hjælp med at udforme standarden mellem 1. marts og 30. april 2016
- Skriv dig op til et af de offentlige webinarer den 5. april 2016, for at lære mere om udviklingen af standarden
- Besøg vores hjemmeside) for at deltage i en serie af offentlige aktiviteter, inklusiv online konsultationer, offentlige webinarer, konsultationsworkshops og møder.
- Registrer dig for at modtage opdateringer om vores fremskridt ved at sende en mail til: seaweedstandard@msc.org
Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation. Vores vision er, at verdenshavene myldrer med liv, og fiskebestandene bevares for denne og fremtidige generationer. Vores miljømærke og certificeringsprogram anerkender og belønner bæredygtige fiskeripraksisser og hjælper til at skabe et mere bæredygtigt marked for fisk og skaldyr. Aquaculture Stewardship Council (ASC) er en international non-profit organisation, der udarbejder miljømæssige og sociale standarder for certificering af ansvarlige og velforvaltede dambrug. ASC bidrager til at sikre tilgængeligheden af fisk og skaldyr, havenes sundhed og levebrødet for de lokalsamfund der er afhængige af dambrugene på langt sigt. I juni 2015 underskrev MSC og ASC en Viljeforklaring der viderefører deres samarbejde og engagement til at finde yderligere effektiviseringer og skabe værdi for fælles partnere. Udviklingen a en fælles tangstandard udgør en del af dette engagement.