Formanden for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) Max Christensen har ikke ry for at sidde stille alt for længe ad gangen, og med »katastrofe-nyheden« om udsigten til yderligere reduktion for specielt torskens vedkommende i Vestlige Østersø i 2017, kommer formanden på banen med ideér til fiskeri efter ukvoteret arter.
I et netop udsendt nyhedsbrev, lader Max Christensen forstå, at man fortsat arbejder hårdt, fra FSK´s side (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) og via foreningens medlemsskab af LIFE (Den Europoiske Kystfiskerorganisation), på at få ændret reduktionen af kvoten i Vestlige Østersø, så følgevirkningerne bliver så små som overhovedet mulige. Men sideløbende med det foreslår FSK formanden, at man kigger på andre muligheder også.
Fiskeri efter konk og krabber
Dette ukvoteret fiskeri kan meget vel, efter formandens udsagn, blive en god og lukrativ indtægtskilde, eller som minimum et godt supplement til det almindelige fiskeri. Max Christensen fortæller videre, at han med K 148 Jamik i foråret har fisket efter konk´er og nu her efter sommerferien efter taskekrabber. Et fiskeri som allerede for nuværende ser yderst lovende og fornuftigt ud og som helt sikkert kan opveje noget af det tabte.
I brevet tilbyder Max Christensen at bistå eller vejlede i dette fiskeri og henviser ligeledes til Poul Tørring, der er Facilitator for EUs hav- og Fiskeriprogramm, der kan inviteres til et havnebesøg, hvor flere samlet, kan få en mere uddybende forklaring på fiskeriet.
I samarbejde med Poul Tørring bringer FSK en kort gennemgang af de to fiskerier, som FiskerForum.dk har valgt at bringe i sin helhed.
Under overskriften »Nye muligheder i dansk kystfiskeri« fortæller Poul Tørring i det udsendte nyhedsbrev, om mulighederne for at skabe nye indbringende nicher i dansk fiskeri.
Han fortæller videre at det oven i købet drejer sig om ukvoterede arter, som fanges med skånsomme redskaber og som Poul Tørring påpeger, indbringer væsentligt mere end de traditionelle fiskerier. Ligeledes er der etableret afsætning til en fast pris.
Snegle og krabber
Det drejer om Konk-snegle og om taskekrabber, der efter Tørrings opfattelse giver mulighed for et samlet fiskeri på helt op mod 150 millioner kroner. Og så er det ovenikøbet et fiskeri, der supplerer hinanden godt, da konkfiskeriet pr. tradition er bedst om vinteren og krabbefiskeriet overvejende er bedst om sommeren.
Facilitatoren tilbyder i brevet, at komme direkte ud til de havne, hvor fiskerne gerne vil vide lidt mere og bistår gerne med ydereligere oplysninger om fiskeriet, som fangstrater omkostninger, priser og provenu m.m. Man er selvfølgelig også velkommen til at ringe for nærmere besked.
Om taskekrabberne fortæller Poul Tørring, at de findes i alle de salte danske farvande dvs. i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det foregår med et fiskeri med tejner, som agnes med filetaffald, fiskehoveder eller lignende.
Med en mindre båd, kan én til to mand rimeligt let håndtere 500 tejner pr dag. Der kan evt. sættes 1000 tejner og røgtes 500 pr dag for en lettere forøget fangst. Tejnerne sættes gerne i et område hvor der findes mange krabber, noget som de fleste garnfiskere allerede ved besked om. De sættes i strenge på 30 til 50 tejner pr sæt, afhængig af bådens størrelse og dæksplads.
Tidsmæssigt tager det ca. et lille halvt minut at røgte én tejne, hvilket giver ialt omkring 6 timer til at røgte og agne samt genudsætte 500 tejner. Dette gælder for et fartøj med 2 mand om bord. Tejnerne flyttes ikke væsentligt for hver gang de sættes. Der tages en streng ad gangen, som straks sættes ud igen. Blæser det meget eller er bølgehøjden for stor, sker der ikke noget ved at lade tejnerne stå.
Økonomien i fiskeriet
Prisen for Krabberne, når de sælges til JEKA fisk i Lemvig, er 10 kroner pr. kilogram, og efter kasselejen er fratrukket er det ca. 9,00 kroner ialt.
Der fanges i gennemsnit 3R11;4 kg i hver tejne dvs. 1,5- 2 tons pr. dag på en lille båd (en kutter på 30 til 33 fod). Dette giver et bruttofiskeri på 15.000 kr pr dag. Med et større fartøj, kan der tjenes mere, når der fiskes med flere tejner.
Omkostningsmæssigt er det også et lukrativt fiskeri, da fiskeriet ikke kræver mere end en smule diesel og lidt agn. Det samme gælder indkøbene af tejner, som koster ca. 400 kroner pr. tejne. Det beløber sig ialt til 200.000 kroner for 500 tejner. Hertil skal lægges indkøbet af en linehaler, så fartøjet er rigget, så man ubesværet kan hale tejnerne. Denne investering beløber sig til ca. 50.000 kroner og kan købes som »byggesæt« i UK.
Fiskeri efter Konker
Konksnegle findes i alle de salte danske farvande dvs. i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, men man kender ikke de helt præcise grænser for udbredelsen.
I dette fiskeri, fiskes der med tejner, som agnes med strandkrabber eller taskekrabbehuse og filetaffald, fiskehoveder eller lignende afskær fra fiskeindustrien En lille båd med en til to mand kan let håndtere 500 tejner pr dag. Der kan eventuelt sættes 1000 tejner og røgtes 500 pr dag for en lettere forøget fangst. Tejnerne sættes i et område hvor der findes mange konk´er, typisk omkring 20 meter kurven. De sættes i strenge på 30 til 50 tejner pr sæt. Det tager ca. et halvt minut at røgte en tejne dvs. omkring 6 timer at røgte, agne og genudsætte 500 tejner. Dette gælder for et fartøj med 2 mand ombord. Tejnerne flyttes ikke væsentligt for hver gang de sættes. De samme regler for at sætte tejnerne efter krabber som efter konk`er, blæser det eller er bølgehøjden for stor, sker der ikke noget ved at lade tejnerne stå.
Konkerne kan sælges til Seafood Supply, i Grenaa for 8 kr. pr. kg de pakkes i plastik eller jutesække med ca. 25 kg pr. sæk og holdes våde. Prisen vil stige lidt med stigende mængder der landes.
Der fanges i gennemsnit 4R11;5 kg pr. tejne dvs 1,5 til 2 tons pr. dag på en lille båd (kutter på ca. 30R11;33 fod). Dette giver et bruttofiskeri på ca. 15.000 pr dag. Med et større fartøj kan der fiskes med flere tejner og / eller fælder.
Det samme gælder her mht. omkostningerne, som ved fiskeriet efter konk`er kun kræver en smule diesel og agn.
Omkostninger til grejer
Udgifterne til grejer her, er en smule billigere, ved konk`er udgør de ca. 80 kr pr. tejne dvs. 40.000 kroner pr. 500 tejner (leveret i dansk havn). Hertil kommer, at det er mest hensigtsmæssigt at rigge fartøjet med en linehaler således at man ubesværet kan hale tejnerne. Det koster ca. 50.000 kr. Det er samme system som til krabber.
Selvom fiskeriet ikke er kvoteret kræves der tilladelse. Denne søges gennem fiskerikontrollen. (Poul Tørring har en klade liggende klar, som kan bruges.)
Man skal desuden være opmærksom på at det pt skal gennemføres algekontrol som ved muslinger (kun 1 gang om måneden). SeaFood sørger for dette, men skal varsles forud.
Fiskeren skal desuden have et egenkontrolprogram liggende, som bl.a. sikrer at der frasorteres rødkonk – eller fiskes efter og under Seafood Supply’s egenkontrolprogram.
Poul Tørring som er Facilitator for EHFF kan træffes på telefon nummer +45 2336 1725.