Lidt mere specifikt så har vores fiskeriminister Rasmus Prehn (S) på ministerrådsmødet i Lissabon, udover at tale landbrugsstøtte og grøn omstilling, brugt mødet i Lissabon til også at tale med de store europæiske tun-fiskende nationer, Frankring og Portugal samt ikke mindst Spanien, om de ikke nok kunne afse en mindre kvote af den blåfinnet tun til de danske fiskere.
Det skriver ministeren på sin private instagram profil.
Den blåfinnede tun er endelig vendt tilbage til de danske farvande, efter mere end 50 års fravær. Et sandt tun-eventyr for fiske-entusiaster over hele landet, der nu står i kø for at være med til at mærke og registrere de nye danske tun. Et fænomen som har fået danske og udenlandske forskere og eksperter helt op at ringe over de sidste par års mange tun-observationer i de danske farvande.
Men selv en mindre kvote af den blåfinnede tun skal komme fra de EU-lande der i forvejen har kvote på den hurtigt svømmende fisk.
Fiskeriministeren oplyser videre på sin profil, at han til august skal være sammen med H.K.H. Kronprins Frederik, hvor der er planer om at de skulle sejle ud og mærke samt registrere danske tun, ud for Skagen. Derfor kunne det være både kærkomment og meget passende, at have en lille kvote med på tun, til denne lejlighed. Håbet er lysegrønt og som ministeren selv udtrykker det, »så splitte mine bramsejl, om det ikke vil være noget af en skalp at have med i bæltet til den begivenhed«, kommer det fra en håbefuld minister udi fiskeriet, Rasmus Prehn (S).
Du kan læse mere om mærkningen af tun i de danske farvande her