Af redaktionen FiskerForum.dk
Norge kæmper med en af de største erhvervsretlige skandaler i nyere tid, efter staten i 2023 indførte den såkaldte »lakseskat«. Mens forskere raser over, at de rige havbrugsgiganter slipper alt for billigt og bruger massiv lobbyisme til at omgå reglerne, slår branchen igen og kalder skattetrykket for direkte ødelæggende for kystsamfundene. Nu er fronterne trukket skarpt op i den norske milliardkrig om fællesskabets fjorde.
Det kan man blandt andet læse om på Forskersonen.no i artiklen, »Fra fordommer til fakta om lakseskatten«
Det er ikke kun de danske virksomheder og borgere, der sukker under et tungt skattetryk. I Norge raser en indædt og højspændt strid om, hvem der skal have lov til at skovle millionerne ind på landets rige natur-ressourcer.
Kernen i konflikten er den såkaldte grunnrenteskatt – i daglig tale blot kaldet lakseskatten – som den norske regering indførte ved nytår 2023. Skatten blev søsat for at sikre, at storsamfundet fik en større del af kagen fra den ekstremt lukrative havbrugsbranche. Men som debatten på det norske forskningsmedie Forskersonen.no afslører, er skatten endt som en politisk slagmark, hvor milliarder, lobbyisme og jura støder frontalt sammen.
Forsker: Enorm »superprofitt« skjules for staten
Ifølge samfundsøkonom Anders Skonhoft fra NTNU (Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet) har de norske lakseopdrættere i årevis tjent tykt på en meget begrænset og beskyttet natur-ressourse: De iltrige, ferske norske offentlige havområder.
Tal fra de officielle norske skattekommissioner og statistikbureauet SSB viser, at den såkaldte grunnrente – det vil sige den ekstraordinært høje profit, selskaberne tjener ud over normal kapitalafkast – årligt lå på svimlende 15 til 25 milliarder norske kroner i årene op til skattens indførelse.
Staten havde satset på, at den nye særskat ville indbringe omkring fire milliarder kroner om året fra branchens absolut største koncerner. Virkeligheden har dog vist sig at være en helt anden. Skatteindtægterne landede på under en milliard i 2023 og faldt yderligere i 2024.
Ifølge forskerne skyldes det, at laksegiganterne har brugt deres enorme økonomiske muskler på aggressiv lobbyvirksomhed og omfattende omstruktureringer af selskaberne for at omgå beskatningen. Nu har et flertal på Stortinget desuden valgt at skrote det uafhængige »Prisråd«, som skulle fastsætte den officielle salgspris på laks. Resultatet bliver ifølge kritikerne, at lakseskatten i sin nuværende form reelt udvandes til næsten ingenting.
Erhvervet slår igen: »Det er et skyhøjt skattetryk«
Fra havbrugserhvervets egen organisation, Sjømat Norge, er retorikken dog en helt anden. Her afviser man pure billedet af, at laksebaronerne ikke betaler for sig, og advarer mod at affeje al kritik som ren »lakselobbyisme«.
Branchen påpeger, at de norske havbrug i forvejen slås med et historisk højt skattetryk, som rammer de lokale kystsamfund hårdt. Ud over almindelig selskabsskat betaler opdrætterne en produktionafgift, der er mere end fordoblet på få år. Dertil kommer de massive milliardbeløb, som selskaberne betaler ved statslige auktioner for overhovedet at få lov til at købe nye licenser og udvide produktionen – penge, som i stor stil udbetales direkte til de norske kystkommuner via Havbruksfondet.
Samtidig argumenterer erhvervet for, at det lavere skatteprovenu i 2023 og 2024 ikke skyldes skatteunddragelse, men derimod helt naturlige faktorer som eksploderende omkostninger til foder, faldende laksepriser på verdensmarkedet, på verdensmarkedet og biologiske udfordringer i havburene.
Konflikten fortsætter
Mens debatten bølger frem og tilbage, står det klart, at lakseskatten har skabt en dyb kløft i Norge. Forskerne appellerer til, at staten i stedet indfører en simpel, fast afgift per kilo produceret fisk for at stoppe selskabernes kreative bogføring.
Omvendt kæmper erhvervet for at få rullet særskatterne helt tilbage, så de norske virksomheder fortsat kan investere i den teknologiske udvikling på land og til vands. Kampen om de norske fjorde er langt fra forbi – og den følges tæt af investorer i hele Norden.
