EU følger allerede biologernes og Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefalinger. ICES der er en mellemstatslig havvidenskabs-organisation, som imødekommer samfundsmæssige behov for upartisk dokumentation om bæredygtig udnyttelse af vores have.
Målet for denne organisation, er netop at fremme og dele videnskabelig forståelse af det marine økosystem og bruge denne viden til at generere avanceret rådgivning til opfyldelse af bevarelses-, forvaltnings- og bæredygtighedsmål. Dette følger EU landene allerede i dag. Hvor et netværk af næsten 6.000 forskere fra over 700 marine-institutter i mere end 20 medlemslande, er med i ICES’s aktiviteter, der omhandler arbejde i Atlanterhavet og Arktis samt Middelhavet, Sortehavet og det Nordlige Stillehav. I alle de væsentligste havområder.
Forskere og biologer er sammen med EU og dets medlemslande alle imod overfiskning, der hvor det findes.
Så lad os slå fast en gang for alle – der overfiskes ikke i EU farvande – EU og EU-Kommissionen følger kvoteanbefalingerne fra ICES.
Der er ingen sammenhæng mellem anklagerne for overfiskeri og så det faktuelle fiskeri i EU-farvandene. Man følger kvoterådene. Så istedet skulle OUR Fish-organisationen, som netop har udsendt en opfordring fra 300 forskere, der opfordre EU til at afslutte overfiskeriet, hellere rette skytset derhen hvor problemerne findes. Afrika og Asien, men det er måske for langt væk, til man kan fange folks opmærksomhed eller endnu værre. Man kan måske ikke få hånden dybt nok ned i folks lommer, når overfisknings-problematikken kommer for langt væk fra de »private sponsorer«.
Man bliver træt i ansigtet over OUR FISH-organisationens og andre miljøorganisationer’s gentagne og helt fejlagtige anklager mod EU landenes påståede overfiskeri. Når man samtidig tænker på hvor mange millioner og atter millioner EU hvert år øser ud på de nationale fiskerikontroller.
Det er selvfølgelig en påstand, at organisationernes har deres hænder dybt begravet i lommerne på medlemmerne, men de mange gentagne opfordringer til at skrive under på deres påstande, legitimerer organisationerne og deres arbejde, hvorfor tilskudene fra forskellige fonde og frivillige bidrag kommer i en lind strøm. Flere underskrivere, giver selvfølgelig indtryk af mange tilhængere, hvilket giver dem den nødvendige støtte, både moralsk, men også økonomisk.
Men det undre selvfølgeligt udenforstående, at trods fiskeriets egne og mange »fortællinger« om kvotereduktioner og manglende fisk, så fortsætter Miljø-organisationerne med at fremture mod et ikke eksisterende overfiskeri. Nu forsøger man ovenikøbet at binde det samme med – aktiv støtte mod overfiskeri, samtidig også er en aktiv klimahandling. Så undres man blot endnu mere.
