En overskrift som mange danske dagblade og større aviser, har valgt at bringe mandag den 27. september, om at vandmiljøet i fjordene og de indre danske farvande er så dårligt, at Danmark får stadig sværere ved at opfylde EU’s krav og vores egen lovgivning på området.
Men når man som ekspert og doktor samt ikke mindst professor i marine økologi Bo Riemann fra Aarhus Universitet udtaler sig på vegne af det fagområde, hvorfor miljø og torsk mistrives i de indre danske farvande, og hvorfor målene for dette havområde, med bælter og sunde samt fjorde i Danmark, ikke har det så godt. Så bør alle aspekter belyses og ikke kun nogle få.
Bo Riemann kommer ganske rigtigt ind på på udledningen af næringsstoffer, som kvælstof og fosfor, der har en overvejende skyld for mistrivslen i de indre danske farvande. Men at tage trawlfiskeriet med som én væsentlig årsag, er højest besynderlig og samtidig lave en kobling til at større torsk ikke findes, ved at sammenligne Øresund, hvor trawlfiskeri ikke har været tilladt siden 1930’erne, virker ligeså underligt.
Dette helt specielle stræde ligger som et forbindelsesled mellem Nordsøen i Nord og Østersøen i Syd, hvilket betyder, at der flyder masser af saltvand ind fra nord og masser af næsten fersk vand fra syd. Samtidig er der stor variation i bundforholdene med både hård og blød bund og varierende vanddybder, hvilket er helt specielt for Øresund. Det sammenligner professor Bo Riemann med Østersøen, der har bækkener og bassiner, der er fladbundede dybepartier, som bliver adskilt af tærskler som er en hårde bund, typisk grus, sand eller småsten som ligger på lavere vand, hvor bunden af disse er dækket af et fint lag slam.
Vegetationen i Østersøen findes kun i en dybde ud til 8 meter og med fiskerilovens skærpede bestemmelser og krav for fiskeri kystnært med trawl, større maskestørrelse samt lavere vægten af trawlskovlene og ikke mindst motorstørrelsen, så fiskes der ikke med trawl indenfor lavvandslinjen. Dvs. man fisker udenfor områder med vegetation og stenrev.
Den Aarhusianske professor glemmer fuldstændig en anden stor og meget væsentlig årsag til specielt torskens dårlige kondition. Det er angrebet af sæl-parasitter i torsk, (Contracaecum osculatum) der de seneste 10 år har nået et omfang, så alle Østersø torsk i dag er angrebet af Sælorm / parasitter. Alene i Østersøen mener man nu, at der svømmer langt flere end 40.000 grå-sæler rundt og boltrer sig, og dertil skal lægges et endnu større antal spættede sæler.
Fiskerierhvervet lider nemlig under sælernes voksende bestand, for deres glubende appetit er ikke til at tage fejl af. En grå-sæl kan nemlig let indtage flere kg fisk om dagen og med lidt hovedregning kan alle se, at der på den regning fjernes adskillige tons fisk fra vore farvande hver dag.
Sæler bærer en del forskellige orme i deres indre. Et kig i en grå-sæls mavesæk afsløre nemt mere end tusind orm
Nogle af disse er nogle særlige arter af spoleorme, som slipper parasit-æg ud i miljøet med sælens afføring. Æggene klækkes og sender dernæst små larver ud i havet som via små krebsdyr gives videre til fiskene.
Ormelarverne tager ophold i fiskens lever og venter der på, at en sæl æder fisken. Ved mødet med sælens varme mavesaft (pepsin og saltsyre) aktiveres ormen og udvikler sig til det voksne stadium, hvorefter livscyklus kan gentages. Det er påvist af professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Kurt Buchmann – denne advarsel kom han allerede med for snart 10 år siden.
Læs artiklen »Sæler og orme på fremmarch« fra 2012 her.
Læs artiklen »kortlægning af sælskader i dansk fiskeri« fra 2015 her. (DTU rapport)
Det beskrives også i nyere forskning, med blandt andet en Ph.d. afhandling fra DTU i januar 2021, hvor problemet med sæl- og lever-orm (Contracaecum osculatum) beskriver den østlige Østersøtorsk’s tilstand med en øget infektion af parasitter. Det betyder at torskens vækst, rekruttering (fekunditet og gydning) og naturlig dødelighed påvirkes af dens ernæringstilstand. En tilstand der negativt vil påvirke torskens bestands-produktivitet henover tid. Det er derfor ikke trawlernes skyld, at der ikke længere findes større torsk i Østersøen.
Så det altoverskyggende problem her i Østersøen, er efter andre eksperters mening, sælerne og deres parasitbefængte afføring. Så forskernes gode ideer om at frede større områder i Østersøen, så torsken kan leve uforstyrret, ved at forbyde trawl og lystfiskeriet, er et kæmpe fejlskud. Denne ydre regulering, syntes at være den mindste faktor i denne kabale, hvor sæl-parasitter, forurening og iltsvind, i en prioriteret rækkefølge, absolut er de største problemer der først bør tages hånd om. Læs artiklen i Bæredygtigt Fiskeri »Torsken tæt på kollaps i Østersøen« 2021.
Derfor er det meget overraskende, at professor Bo Riemann ved Aarhus Universitet ikke har taget denne forskning til sig, men istedet og i langt højere grad ønsker at give trawlfiskeriet skyld for de dårlige forhold i Østersøen. For som professor Bo Riemann siger i sine foredrag, »Trawlfiskeriet er særligt skadeligt, for det river havbunden op og ødelægger levestederne for fiskeyngel.« Men der trawles ikke kystnært på 6 til 8 meter vand, så man kommer ikke tæt på hverken småfisk eller yngel.
