Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri offentliggjorde fredag den 8. december SVM-regeringens plan for grønne proteiner til både dyr og mennesker. Målet er, at Danmark i 2030 skal producere flere kvalitetsrige grønne proteiner til både foder og fødevarer for at støtte SVM-regeringens vision.
Øget produktion af grønne proteiner skal mindske vores behov for importeret foder som soja og samtidig støtte skiftet mod en mere plantebaseret fødevaresektor. Der er en stigende global efterspørgsel efter proteinkilder, hvilket kan være en fordel for danske virksomheder.
Marine Ingredient’s Denmark MID hilser regeringen’s fokus på udvikling af proteiner og nye proteinkilder velkommen, især inden for akvakultur, hvor marine ingredienser som tang og muslinger får øget opmærksomhed. Dette skaber ikke kun arbejdspladser, men imødekommer også den voksende efterspørgsel efter sunde fødevarer globalt.
Den nye strategi understreger betydningen af marine ingredienser som tang og muslinger, hvilket er positivt set fra Marine Ingredient’s Denmark’s perspektiv. Øget opmærksomhed på akvakultur kan bidrage til bæredygtige fødevaresystemer, hvilket også støttes af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.
Inden for akvakultur er fiskemel og fiskeolie nøglekomponenter En FAO-undersøgelse indikerer, at omkring 75 % af verdens fiskemel og fiskeolie anvendes til akvakultur grundet deres høje proteinindhold og essentielle omega-3 fedtsyrer. På trods af forskning i alternative foderingredienser forbliver fiskemel og fiskeolie afgørende for opdrættede fisk på grund af deres næringsrige og letfordøjelige karakter.
Marine Ingredient’s Denmark støtter også regeringens fokus på at anvende rester og sidestrømme som proteinkilder. Danske fiskemel- og fiskeolie-producenter har erfaring med at anvende rester fra konsum-fiskeindustrien, hvilket udgør omkring 40 % af råmaterialerne. Brugen af rester og sidestrømme er afgørende for at opnå en cirkulær økonomi og effektiv ressource-anvendelse.
[Læs hele strategien her: Strategi for grønne proteiner](https://maring.org/wp-content/uploads/2023/12/Strategi-for-groenne-proteiner-digital-23-11-2023.pdf)
Data fra GFLI-databasen fra juli 2019 viser, at danske producenter har markant lavere CO2-udledning (1,2 og 1,3 kg CO2 pr. kg fiskemel og fiskeolie) sammenlignet med andre ingredienser som sojamel og sojaolie samt raps-mel og raps-olie. Dette understreger betydningen af at vælge proteinkilder med lavere klimapåvirkning for at fremme en bæredygtig produktion.