Efter tirsdagens Regerings-møde i Downing Street 10 i aftes, er ønsket fra den britiske premierministers side først og fremmest, at mødes med Labours leder Jeremy Corbyn, for at bryde det dødvande Brexit befinder sig i for tiden. Håbet er at komme op med en ændret version af May´s oprindelige EU-Exitplan og med Labours hjælp efterfølgende at sikre den nødvendige støtte fra parlamentsmedlemmerne i The House of Commons / Underhuset.
Ligeledes vil den britiske regeringsleder anmode om yderligere en udsættelse af artikel 50-processen, så et nyt udtrædelses-forslag kan fremlægges i Underhuset og forhåbentligt blive vedtaget senest den 22. maj. En dato, som hvis den overskrides, vil betyde at Storbritannien skal deltage i valget til Europa-Parlamentet og det er der vist ingen briter der ønsker for tiden.
Mays ønske om tværpolitisk at løse op for Brexit-dødvandet med Labour, er ikke alle konservatives »kop the«. Flere syntes at hun dermed lefler for meget med venstrefløjen i britisk politik og dermed også med en kendt marxist. Et ganske godt billede af det parlamentariske ragnarok der foregår netop nu omkring Brexit, selvom briterne står i mudder til halsen, så tænker de af meget uforklarlige grunde fortsat partipolitisk og åbenbart ikke på Storbritanniens ve og vel. Det kan næsten kun ende med et »No Deal scenarie«.
Med det britiske underhus manglende evne til at samarbejde og nå løsninger, så burde man i stedet udskrive valg til fornyet folkelig beslutning om hvilken retning Storbritannien skal bevæge sig hen. De overvejende unge ønsker fortsat en tilknytning til EU, mens de ældre istedet syntes, at Storbrittanien skal vælge løsningen »No Deal«.