Det er ændringer i migrationen af makrel til de nordlige områder ud for Norge, hvor flere og flere markel nu gyder, der giver en voldsom stigning af små makrel langs Norskehavet og den norske kontinentalsokkel.
Stigningen er også dokumenteret af det norske Havforskningsinstitutet, der har observeret mere års-yngel end tidligere langs kysten.
»Normalt finder man makrellens opvækstområder så langt mod syd, som den spanske kyst og så langt mod nord som til Skotlands kyster og tværs over Nordsøen,« forklarer IMR forskeren Aril Slotte, som har ledet forskningsgruppen omkring den pelagiske fisk.
Fra Møre til Vesterålen
Det er især resultater fra det internationale togt efter fiskeæg i 2016, der viste at makrellen har fået et langt mere nordlig gydeudbredelse end man tidligere har oplevet og set. »Derfor ser vi i stigende grad, små makreller, der driver ind mod norske kysten og derfor får sit opvækstområde ved den norske kontinentalsokkel,« siger Aril Slotte videre og fortæller at der blev fundet ekstra mange små makrel i mange af halene tæt på overfladen ved sommerens trawltogt i Norskehavet. Disse små makreller fra hovedsageligt sidste års gydninger, befandt sig over et større område langs kysten fra Møre i syd og videre nordover til vesterålen.
Du kan læse om hele Imr´s makreltogt her (norsk)