Fødevareminister Dan Jørgensen, der under dække af, at være Danmarks Fiskeriminister også, har åbenbart aldrig haft noget til overs for det danske erhvervsfiskeri. Sådan kan den sidste tids leflen for Lystfiskerne vist kun tolkes.
Et hobby fiskeri der nu pludseligt, tillægges enorme turistindtægter i milliardklassen, hvis blot man følger forslagene i det netop udsendte udkast til Idèkatalog for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri. I følge vores alle sammens ”Lystfisker Dan”, er det her fremtidens fiskeri ligger og absolut ikke i Erhvervsfiskeriet, som nu i Fødevareministerens øjne, må vige pladsen for det mere givtige Lystfiskeri, som fremover skal generere milliarder til samfundskassen.
Hr. Minister, hvor kommer alle milliarderne fra
Men hvor kommer dette vidtløftige skønmaleri fra. For kigger man tallene lidt nærmere efter, viser der sig et helt andet billede. Men som fisker, kan man selvfølgelig fejle, men forklar lige, hr. minister, hvor alle milliarderne kommer fra.
Der regnes med at det rekreative lystfiskeri skønsmæssigt kan blive meget større end de 3 mia. kroner, som det estimeres til at udgøre i dag og her kommer så det lystige, samtidig vil det øge muligheden for at generere større omsætning i ”vandkantsDanmark”, altså de selv samme havnebyer, som nu bliver ramt i ryggen af forslagene i Idèkataloget.
Sådan, så er der ikke et øje tørt, fiskersamfundene bliver hjulpet og ikke stækket, som nogen fiskere måske kunne forledes til at tro. Fik I blår i øjnene eller kan I ikke se pga. alle de glædestårer, som nu gør jeres øjne våde..
Må vi få fakta på bordet
De faktiske tal for et konkret område, hvor man kan lave en sammenligning der kan forstås. Der er valgt Skjern Å lystfiskernes paradis med laks og havørred.
Dubgaard foretog en fremskrivning af en 2002 analyse af Skjern Å, hvor man havde et udgangspunkt på knapt 4,6 mio. kr. som vupti blev til knapt 50 mio kr. i 2011. Baggrunden herfor var Jacob Ladenburgs tal for fangster af laks og havørred i skjern å i 2011. (1200 laks + 380 havørred, mod 84 laks og 146 havørred i 2002.) Hvilket efter Ladenburgs udregning giver 3500 kr. pr. kg laks. Forudsætningen herfor beskrives lidt kryptisk med, at antallet af lystfiskere som fisker efter laks ved Skjern Å, er øget tilsvarende laksefangsterne ved Skjern Å i perioden. Sådan – der var da ikke svært – eller..
På den baggrund anslås nutidsværdien af lystfisker-fangede havørred eller laks til 2.500 – 3.500 kr. pr. kg. Som benævnes den socioøkonomiske værdi.
Hvis vi antager disse tal for at være retvisende, skulle tallene for Skjern Å i 2014 se således ud: (Antal fisk fanget og hjemtaget i 2014 er taget fra statistik i Skjernaasam.dk)
420 laks x 10 kg i gns. = 4200 kg x 3500 kroner/kg = 14,7 mio. kroner
400 havørred x 10 kg i gns. = 4000 kg x 2500 kroner/kg = 10 mio. kroner
Ialt 24,7 mio kroner til samfundskassen (vi har her regnet med en større gns. Vægt pr. fisk end Skjernaasam.dk – men hellere være på den sikre side).
De 24,7 mio kr. i socioøkonomisk værdi, ligger desværre langt fra de 50 mio.kr. Som der tales om i rapporten fra Dubgaard. Men nu snakker vi også 2014 og ikke 2011.
Men hvis man kigger bag tallene, for den værdi fiskene har, arbejder man med en socioøkonomisk model, er det efter bedste overbevisning et tal, der indeholder den afledte indtægt og omsætning for den enkelte fiskers ophold, fordelt på kg fanget fisk. Men for at tallet kan nå en størrelse af 3500 kr., må det være udefra kommende turister. Med overnatning, bespisning, kørsel m.m.
Men udfra statistikken fra Skjernaasam.dk, er det kun ca. 10 procent af fiskerne der kommer fra udlandet, som kan få den socioøkonomiske værdi op på 3500 kr. Derimod er det godt 80 procent af fiskerne der kommer mindre end 2 timers kørsel fra Skjern Å, de må derfor betegnes som værende lokale. Disse har ikke alle brug for overnatning og bespisning i samme grad som vores udenlandske lystfiskere. Tager man så tallene fra før og korrigerer for 80 procent lokale, uden den afledte socioøkonomiske indtægt, så bliver tallene noget mindre.
Så når man ikke engang 5 mio. kr. så nu fristes man til at spørge, Hvor er milliarderne henne hr. Minister.
Sæt disse tal op mod et helt fiskerierhverv, rundt Ringkøbing Fjord, som beskæftiger lavt sat 100 personer i fiskeriet. Så kan man vist kun, som fisker Kurt Kristensen fra Hvide Sande kommenterer egne tal, kalde ”Lystfisker Dan`s” tal for meget vidtløftige og helt ude af proportioner. Men der er selvfølgelig, som det kommer tørt fra Kurt Kristensen, mange flere stemmer i flere hundrede tusinde lystfiskere, end der er i nogle få tusinde erhvervsfiskere.
Et socioøkonomisk skønmaleri af værste skuffe.
Men der er et problem – for hvis der inden for så relativt et lille område som Skjern Å, kan findes så store forskelle på lystfiskernes vidløftige omsætningstal på 50 mio. kroner og den virkelige verdens 5 mio.kroner. En forskel på 45 mio. kroner, hvordan ser det så ikke ud med skønmaleriet på 3 mia. kroner for hele landet.
