Ny forskning viser, at kemikalier fra norske havbrug kan være dødelige og påvirker dybvandsrejer. Især lusemidlet Deltamethrin regnes for værende det værste og er mistænkt for at tage livet af mange tusinde rejer.
Det skriver Fiskerblandet.no, at ud af tre forskellige kemikalier som Hydrogenperoksid samt Azametifos og deltamethrin, så er det sidstnævnte det absolut værste og helt konkret bruges det i bekæmpelsen af lakselus.
Lakselus er et lille krebsdyr, som skænder fisken, men som også har vist sig at være et effektivt lusemiddel, der bekæmper lakselus på specielt laks. Men da midlet er så overraskende godt mod lakselus, kan det sandsynligvis også påvirke andre krebsdyr.
Man har nu fundet ud af selv små mængder af lusemidlet Deltamethrin, kan dræbe små rejer. I forsøgene udsatte forskerne rejelarverne for foder, der var tilsat Deltamethrin og forventningen var at se selv små forskelle i udviklingsstadiet og måske også deformiteter på skallen. Men istedet observerede forskerne høj dødelighed blandt reje-larverne, i forbindelse med de to første skalskifte. Larver er oftest mere følsomme overfor forurening end eksempelvis større dyr.
Deltamethrin bruges meget i de norske havbrug, selvom brugen af medikamenter er stærkt faldende, så er Deltamethrin forsat i brug, specielt i Nord-Norge. Som sidebemærkning skal det nævnes at midlet er strengt forbudt at benytte i Canada og pga. af dette bør myndighederne måske også i Norge tage brugen af Deltamethrin op til fornyet godkendelse.
Bekymringen breder sig blandt havdambrugene
De norske fiskere og en del grønne organisationer er selvfølgelig dybt bekymret over brugen af kemikalier. De er overbevist om farligheden og har længe ment, at lusemidlet Deltamethrin har den overvejende skyld i rejedøden langs den norske kyst. Her kæmper man fortsat med at finde rejerne langs Helgeland og flere har fundet en sammenhæng med, jo flere havbrug desto færre rejer. Der hvor fiskerne melder om flere rejer, har forbruget af Hydrogenperoksid også været faldende til nærmest det halve.